Anvendelse af modeller til miljørisikovurdering af veterinærlægemidler i europæisk akvakultur: Nuværende situation og fremtidsperspektiver

Veterinærlægemidler anvendes i intensiv akvakulturproduktion til behandling af en lang række bakterie- og parasitære angreb. Udsætningen af dem i miljøet giver anledning til bekymring med hensyn til deres potentielle økotoksikologiske risici for vandøkosystemer, som skal evalueres ved hjælp af passende miljørisikovurderingsordninger og -modeller. Undersøgelsen giver et overblik over de vigtigste akvakulturproduktionssystemer i Europa, de mest anvendte veterinærlægemidler og de miljøkvalitetsstandarder og lovgivningsmæssige procedurer, der er til rådighed for deres miljørisikovurdering. Den beskriver desuden den nyeste udvikling af miljømodeller, der kan vurdere skæbne, eksponering, økotoksikologiske virkninger og risici ved veterinærlægemidler i akvakulturproduktionssystemer, og drøfter deres udviklings- og gennemførelsesniveau inden for europæisk akvakultur. Undersøgelsen viser, at anvendelsen af miljømodeller i det europæiske forskningsrum er noget begrænset i mange europæiske lande. Der er gjort en stor indsats for at vurdere antiparasitforbindelsers skæbne og eksponering i laksebure, navnlig i Skotland, mens modeller og scenarier for vurdering af spredningen af antimikrobielle stoffer generelt og antiparasitære forbindelser i Middelhavet og i skandinaviske regioner er mindre tilgængelige. På den anden side er der næsten ingen anvendelse af økologiske modeller til vurdering af virkningerne af og risiciene ved veterinærlægemidler. Der gives anbefalinger med henblik på at forbedre vurderingerne af kemisk eksponering og virkninger og modelleringsresultaternes økologiske realisme, idet der lægges særlig vægt på de beskyttelsesmål, der er fastsat for den reguleringsmæssige MRV for veterinærlægemidler i Europa.