Bedste praksis inden for maritim fysisk planlægning: Hen imod gensidigt fordelagtige resultater for fiskere, produktion af vedvarende energi og bevarelse af havene

I de kommende år vil vi i stigende grad være fortrolige med processen med maritim fysisk planlægning, da vi samtidig søger at udnytte vind- og havenes energi og beskytte vores havmiljø mod overudnyttelse, samtidig med at vi fortsat leverer sunde fødevarer og bæredygtige levebrød til kystsamfund og andre steder. Nogle lande ligger allerede længere fremme i denne proces med veletablerede fysiske planer for deres farvande. Andre har endnu ikke offentliggjort deres egen. Samlet set vil Den Europæiske Union stå i spidsen for afgiften, idet 21 medlemsstater skal udarbejde nationale maritime fysiske planer senest i marts 2021. Etableret god praksis inden for maritim fysisk planlægning rundt om i verden kan give disse medlemsstater modeller til at lære af og tilpasse sig for bedre at kunne planlægge forvaltningen af vores hav, fremme lokalsamfundets deltagelse i processen og fremme en konstruktiv dialog mellem interessenterne. I Europa vil denne proces i sidste ende hjælpe os med at nå de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt om at leve bæredygtigt inden for planetens grænser, f.eks. ved at beskytte 30 % af vores land og have i løbet af de næste ti år som skitseret i EU's biodiversitetsstrategi fra 2030.