Den rolle, som lokalsamfunds- og virksomhedsidentiteter spiller i den sociale licens til opdræt af fisk

Skotland er i øjeblikket en af de største akvakulturproducenter af atlanterhavslaks. Ud over den hurtige vækst i de seneste to årtier har fortaler- og bevaringsgrupper imidlertid indledt andragender, kampagner og juridiske udfordringer, hvilket har ført til en opfattelse af, at skotske fiskeopdræt har en krise med hensyn til social accept. Der blev anvendt en kvalitativ og baseret tilgang til casestudier for at undersøge dette spørgsmål indgående ved hjælp af de teoretiske rammer for sociale licenser. Isle of Lewis og Harris og amtet Argyll og Bute blev valgt på grund af deres fælles maritime kulturer, fiskeakvakulturens fremtrædende plads og kulturelle og socioøkonomiske forskelle mellem dem. Interviews med medlemmer af lokalsamfundet og interessenter blev tematisk analyseret og viste, at opfattelsen af opdræt af fisk er kompleks. Fællesskabsidentitet og industriens identitet har vist sig at spille en vigtig rolle i opfattelsen af erhvervsgrenen. Dette har indvirkning på fankoordinatorer for fiskeopdræt og de foranstaltninger, som industrien træffer for at integrere sig i lokalsamfundene. Desuden supplerer dette arbejde det udvidede evidensgrundlag i SLO-litteraturen, og denne kontekst er afgørende og bør være et væsentligt hensyn i en industris sociale strategi.