Skip to main content
EU Aquaculture Assistance Mechanism


  • Closed
  • € 3.800.000
  • Tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, Diversificering og merværdi, Miljøpræstationer, Integration i lokalsamfundene

Maritimt regionalt samarbejde, der fremmer intelligent specialisering og innovation i den bæredygtige blå økonomi (tema 1)

Formålet med dette emne er at fremme og understøtte den tematiske platform for bæredygtig blå økonomi (S3) for intelligente specialiseringsstrategier med strategiske interregionale partnerskaber, der udvikler og gennemfører meget innovative løsninger...


  • Den 19. og 20. november 2024

21. tekniske seminar

Kære eksperter fra medlemsstaterne. På denne side kan du finde alle relevante oplysninger om EU's 21. tekniske seminar om akvakultur i november, som vil blive uploadet løbende. Nedenfor finder du:

  • Endelig dagsorden
  • Vejledning om miljøpræstationer
  • Debato...

23. Hvad er Biofloc Technology (BFT), og hvad anvendes den i akvakultur?

BFT er en innovativ akvakulturtilgang, der øger bæredygtigheden og produktionseffektiviteten ved at fremme et mikrobielt samfund i næringsrigt vand. Dette fællesskab, der er kendt som "biofloc", består af gavnlige mikroorganismer, der omdanner foder, der ikke indtages, til nærende biomasse, der fungerer som en supplerende fødekilde for dyrkede fisk og rejer. BFT forbedrer vandkvaliteten betydeligt ved at stabilisere skadelige kvælstofforbindelser, bidrage til den generelle sundhed og mindske stress hos vandorganismer. Denne naturlige filtreringsproces minimerer sygdomsudbrud. Desuden forbedrer teknologien vækstraterne og overlevelsen, hvilket resulterer i øget udbytte og rentabilitet for landbrugerne.

Der er stadig betydelige problemer med denne teknologis skalerbarhed, f.eks.:

Den tekniske forvaltning kræver en præcis forståelse af mikrobiel økologi og konstant overvågning af vandkvalitetsparametre såsom pH, opløst ilt og næringsstofniveauer.

En anden betydelig udfordring er risikoen for udvikling af patogener som følge af ukorrekt systemforvaltning, som kan føre til ubalancer i det mikrobielle samfund og sygdomsudbrud.

Desuden kan de indledende installationsomkostninger, der er forbundet med etableringen af et biofloc-system, være betydelige og potentielt afskrække mindre landbrugere.

På trods af sine fordele gennemføres BFT kun i kommercielt omfang nogle få steder i Europa, som f.eks. Whiteleg-rejer (Litopenaeus vannamei) i BFT-systemer i Castilla y León, Spanien. Med hensyn til forskning har europæiske forskere fra forskellige lande, herunder Belgien (universitetet i Gent), med succes etableret BFT-landbrug i tilapiadamme i Israel.

De seneste fremskridt inden for BFT-systemer har fokuseret på at optimere dynamikken i det mikrobielle samfund for at forbedre foderomdannelsesraterne og vækstresultaterne. Innovationer inden for beluftningssystemer, realtidsovervågning af vandkvalitetsparametre og anvendelse af forskellige kulstofkilder (såsom melasse eller stivelse) har i væsentlig grad øget biofloc-systemernes modstandsdygtighed og produktivitet. Desuden har forskning i de sundhedsmæssige fordele ved biofloc som fodersupplement vist, at immunresponsen hos dyrkede arter er forbedret, hvilket har ført til bedre vækst og overlevelsesrater.

Bestræbelser på at standardisere praksis og udvikle retningslinjer for bedste forvaltning er afgørende for at maksimere fordelene ved biofloc-teknologi inden for akvakultur. Denne miljøvenlige praksis giver værdifulde anvendelsesmuligheder såsom foder til akvatiske dyr og en potentiel erstatning for traditionelle fiskeingredienser i krebsdyrsfoder.


24. Hvad er Low Trophic Aquaculture (LTA)?

Lav Trofisk akvakultur (LTA) fokuserer på produktion af arter, der optager lavere niveauer af fødenettet. LTA består af ufodret akvakultur, som omfatter filterfødere (f.eks. muslinger, østers og muslinger), rovdyr (f.eks. havagurker), tang, men også planteædende fisk (f.eks. karper). LTA er i overensstemmelse med principperne for bæredygtig akvakultur ved at mindske afhængigheden af begrænsede ressourcer og minimere miljøaftrykket.

Fordelene ved lavtropisk akvakultur (LTA) er:

1. Reduceret energitilførsel: LTA fokuserer på arter, der er lavere i fødevarekæden, og kræver mindre energiinput sammenlignet med kødædende arter i landbruget. Dette fører til en mere effektiv ressourceudnyttelse.
2. Forbedrede akvatiske økosystemer: LTA (navnlig filterfødere og tangopdræt) kan absorbere overskydende kvælstof, fosfor og kulstof og dermed afbøde virkningerne af eutrofiering og klimaændringer. Desuden kan LTA-metoder også forbedre vandkvaliteten (f.eks. muslinger, østers og muslinger) gennem filtrering og havbundskvalitet (f.eks. muslinger og agurker) gennem flytning af opdrættede arter i sand.
3. Diversificering: LTA udvider den vifte af arter, der kan opdrættes på en bæredygtig måde, hvilket bidrager til diversificering inden for EU's akvakultursektor.
4. Potentiale for produktudvikling af høj værdi: som fremhævet i ASTRAL-projektet kan LTA levere råvarer til produktion af fødevarer, foder, kosmetik, lægemidler, bioplast og andre værdifulde produkter.

Udfordringerne i forbindelse med lavtropisk akvakultur (LTA) er:

1. Markedsefterspørgsel og forbrugernes accept: forbrugernes efterspørgsel efter LTA-produkter (f.eks. tang) kan være lavere end for andre arter i visse regioner1. Der gøres en indsats, f.eks. via EU's akvakulturkampagne og EU's Algae-initiativ for at øge bevidstheden om og accepten af disse produkter.
2. Lovgivningsmæssige rammer: de lovgivningsmæssige rammer for LTA kan være mindre udviklede end for traditionel akvakultur, hvilket potentielt kan skabe usikkerhed for investorer og operatører (se ofte stillede spørgsmål om IMTA).
3. Afhængighed af miljøforhold: LTA, navnlig i åbent vand, kan være sårbar over for ændringer i miljøforhold såsom temperatur, saltholdighed og tilgængelighed af næringsstoffer. Ekstreme vejrforhold kan også udgøre en risiko.

Det er vigtigt at bemærke, at fordelene og udfordringerne ved LTA kan variere afhængigt af de arter, der opdrættes, bedriftens beliggenhed, produktionssystemet og de specifikke forvaltningsmetoder, der anvendes.

Produktion af LTA og højtrofiske arter (f.eks. produktion af kødædende arter) kan kombineres for potentielt at skabe positive miljøfordele såsom optagelse af næringsstoffer og kulstofbinding. Integrationen af LTA i produktion af mere trofiske arter er et af de principper, som integreret multitrofisk akvakultur (IMTA) er baseret på.

I "Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor for perioden 2021-2030" understreges betydningen af diversificering i retning af arter med lavere trofiske niveauer.

EU's Algae-initiativ har til formål at støtte algesektoren i EU, herunder tangakvakultur, ved at forbedre forvaltningen, udvikle erhvervsstøttemekanismer, øge bevidstheden om og accepten af alger i EU og forbedre algeviden, -forskning og -data og fremme innovation.

Den Rådgivende Komité for Akvakultur offentliggjorde i oktober 2024 en henstilling om denne type akvakultur, som kan findes her: (https://aac-europe.org/en/publication/aac-recommendation-on-promoting-l…)

Den Europæiske Union (EU) har finansieret flere forskningsprojekter vedrørende LTA med det formål at fremme bæredygtighed og konkurrenceevne inden for akvakultur i regionen. F.eks. er AquaVitae (https://aquavitaeproject.eu/), ASTRAL (https://www.astral-project.eu/) og ULTFARMS (https://maritime-spatial-planning.ec.europa.eu/projects/circular-low-tr…) bemærkelsesværdige, da de også bidrager til at fremme LTA og bæredygtig akvakultur.

ULTFARMS er et banebrydende projekt "Horisont Europas havmission" med en vision om at revolutionere LTA-systemer. Dets opgave er at optimere produktionen af LTA inden for udfordrende offshore-forhold og miljøer med lavt saltindhold. Ved at integrere innovative tekniske, tekniske, økologiske og biologiske processer sigter ULTFARMS mod at etablere en rentabel, bæredygtig og økologisk sund produktionskæde for lavtrofiske arter (tang og bløddyr) i havvindmølleparker i Nordsøen og Østersøen.

Subscribe to