Recirkulerende akvakultursystemer (RAS) er landbaserede akvakulturanlæg — enten udendørs eller indendørs — der minimerer vandforbruget ved at filtrere, justere og genbruge vandet.
Sammenlignet med traditionel dambrug eller akvakultur med åbent vand gør recirkulationsprocessen i RAS det muligt at kontrollere dyrkningsforholdene og indsamle affald. Landbaseret akvakultur undgår desuden undslipning og begrænser ekstern overførsel af sygdomme og parasitter. RAS giver løfte om en mere bæredygtig fødevareproduktion med et lavere forbrug af ferskvand og kortere transportafstande, da fisk kan dyrkes tættere på markederne. Ved at kontrollere dyrkningsforholdene kan akvakulturproduktionen i et RAS-anlæg etableres næsten overalt, uanset de lokale forhold. Ved at flytte produktionen over land kan det også afbøde manglen på plads og konkurrencen om adgang til havområder.
På den anden side er der en tendens til, at en RAS-facilitet er energiintensiv og dyr. Investeringsomkostningerne er høje, og recirkulationsteknologien forbruger store mængder energi og kræver, at den kontrolleres og forvaltes af en kvalificeret arbejdsstyrke. Desuden skal teknologien stadig bevise, at den er levedygtig i forbindelse med storstilet produktion, navnlig hvad angår saltvandsmiljøer.