Background information

Type opdrættede arter
Almindelig karpe (Cyprinus carpio) Gras-karpe (Ctenopharyngodon idella), sølvkarpe (Hypothalmichthysmolitrix), stor hovedkarpe (Hypothalmichthysnobilis) Rainbow Trout (Oncorhynchus mykiss), brokørred (Salvelinus fontinalis), rovfisk som pike (Esox Lucius), pikeperch (Sander lucioperca) og europæisk fangstfisk (Silurus glanis).
Kilde: 2023, EUMOFA; 2022 STECF
Type produktionsmetode
Ifølge Eurostat er akvakulturaktiviteten i Tjekkiet begrænset til ferskvandsopdræt. Produktionen foregår hovedsagelig i damme (95 %) og i små mængder på tanke og raceways (4 %). En marginal produktion foregår ved hjælp af recirkulationssystemer og med andre metoder (1 %).
Sektorens størrelse (produktion og forbrug)
Kilde: 2023, EUMOFA
Tendenser (tidligere og fremtidige)
- Styrkelse af betydningen af traditionelle og moderne former for akvakultur.
- Opretholdelse og udvikling af traditionel akvakulturproduktion gennem modernisering og innovation af eksisterende teknologier og landbrugsfaciliteter, herunder bevarelse af de miljømæssige fordele ved fiskeopdræt.
- Øge produktionen af andre fiskearter, navnlig rovfisk, gennem oprettelse af nye, moderne og miljøvenlige akvakulturbrug.
- Øge udvalget af forarbejdede ferskvandsfisk til det tjekkiske marked, modernisering, innovation og koncentration af forarbejdningskapacitet.
- Støtte til vækst og udvikling af RAS-teknologier, skabe betingelser for investorer fra landbrugs- og fødevareindustrien og anvende spildvarme fra biogasanlæg.
- Modernisering, innovation og koncentration af forarbejdningskapacitet, støtte til nye forarbejdningsanlæg (f.eks. rødfisk = Clarias og nil tilapia), samarbejde med videnskabelige forskningsinstitutter, fremme af produkter til offentligheden.
Kilde: MNSPA
Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked
- Den overordnede økonomiske situation i akvakultursektoren er tilstrækkelig til, at sektoren kan fungere på en relativt bæredygtig måde.
- Den dominerende anvendelse af indenlandsk produktion er eksport af levende fisk, som gradvist steg fra 40 % til 50 %.
- I Europa konkurrerer Den Tjekkiske Republik ikke med hensyn til eksport af ferskvandsfisk. Andelen af fersk fisk steg betydeligt, hovedsagelig på bekostning af forarbejdede fisk. Et vigtigt økonomisk element i det tjekkiske produktionsfiskeri er eksporten af levende fisk, navnlig karper. Karpe er en regional fødevare for Centraleuropa. Den eksporteres hovedsagelig til nabolandene og delvis til Frankrig, Belgien og Italien. Den mængde karper, der eksporteres til Tyskland og Slovakiet, har været faldende i lang tid. Mens situationen med hensyn til eksport til Polen er meget varierende. Dette markeds specificitet er kravet om en let lyseret fisk (1.2-1,8 kg), som er mindre velegnet andre steder i Europa. Husdyravlere har tilpasset deres lagerplaner for at opfylde behovene på det polske marked.
- Forbruget af fisk i Tjekkiet er meget lavt (2021: 5,6 kg pr. indbygger/år) og sammenlignet med verdensgennemsnittet (20,2 kg pr. person pr. år) eller EU-gennemsnittet (25,1 kg pr. person pr. år). Den vigtigste faktor, der påvirker det lave forbrug af fisk, er den lille andel af forarbejdet fisk på hjemmemarkedet. Kunderne foretrækker at købe levende fisk, som er garanteret frisk og mest omkostningseffektiv.
- Det specifikke markedssegment er produktionen af prydformer af fisk, guldslagtekroppe, koi-karpe, farvede former af krabbe, almindelige hjelme, store munker, pærer osv.
- Den dominerende præference for karper, navnlig i juletiden, er meget langsomt blevet opgivet, og folk begynder gradvist at foretrække, at fisk forarbejdes, især i løbet af året.
- Markedsføringen af fisk er endnu mere udtalt i de forårsmåneder, der følger efter forårshøsten af kammerdamme. Dette salg genererer løbende finansiering og forbedrer likviditeten. Markedsføringen af fisk fra flowsystemer og RAS finder sted mere eller mindre kontinuerligt hele året rundt.
- Det tjekkiske produktionsmarked står over for en dybere professionalisering inden for likviditetsstyring, trafikøkonomi, markedsføringskommunikation (navnlig i onlinemiljøet) og styring af kunderelationer. Tværtimod har det ekspertise inden for fiskeopdræt og en baggrund af høj kvalitet på universiteterne. Prisen på ferskvandsfisk påvirkes af priserne på importerede konkurrerende produkter, omkostningerne ved opdræt, fiskearter og forarbejdning. Trafikøkonomien har sammen med stordriftsfordele og knowhow af høj kvalitet en positiv indvirkning på prisnedsættelserne. Sammenlægning/tilknytning til salgs-/distributions- og forarbejdningskooperativer kan også bidrage til at øge effektiviteten.
Kilde: MNSPA
Udfordringer og muligheder
- Trusler mod traditionelle produktionsressourcer som følge af klimaændringer og de negative virkninger af udvalgte organismer.
- Opretholdelse af traditionel akvakultur, som især har produktionsmæssige, men også ikke-produktive funktioner.
- Lav diversificering af producenternes forretningsaktiviteter og reduceret kapacitet til at kompensere for udsving i produktion og afsætning.
- Den indenlandske produktions store afhængighed af traditionelle landbrugsformer og recirkulationsfaciliteternes lave andel af produktionen.
- Lavt forbrug af ferskvandsfisk.
- Lav forbrugerbevidsthed om fordelene ved at forbruge indenlandsk produceret fisk.
- Stor afhængighed af eksport af indenlandsk produktion.
- Lav mængde yderligere forarbejdet produktion og forbrug af forarbejdede produkter med højere merværdi.
- Den store administrative byrde for producenterne på lovgivningsområdet og med hensyn til at opnå støtte og kompensation.
- Stor administrativ byrde og yderst kompliceret proces med at bygge nye damme.
- Lav vertikal og horisontal integration samt producent- og markedsorganisationer.
- Trusler mod den biologiske mangfoldighed af hjemmehørende fiskearter og andre vandbundne organismer.
- Lavere innovationsniveauer sammenlignet med konkurrerende sektorer.
- Indkomstdiversificering — supplering af produktionsfunktionen med sekundære aktiviteter (fisketurisme, økoturisme osv.) og fremme heraf.
- Investeringspolitik, der tager sigte på opførelse og fornyelse af fiskedamme, fiskeopdræts- og forarbejdningsfaciliteter, teknologisk innovation, fremme af fiskerivirksomheders konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
- Styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne gennem kompensation for ikkeproduktive funktioner og erstatning for skader forårsaget af fiskerovdyr og sunde driftsformer.
- Udvikling af fiskeproduktion i et kontrolleret miljø, herunder recirkulationssystemer.
- Oprettelse af producentorganisationer.
- Udnyttelse af det nuværende lave forbrug, stigende købekraft og tendensen til en sund livsstil for at øge efterspørgslen efter ferskvandsfiskeprodukter med vægt på kvalitet og enkelhed.
- Udligning og stigning i forbruget af ferskvandsfisk til husholdningsbrug hele året.
- Distribution af forarbejdet fisk gennem forretningskæder og forretningssteder af høj kvalitet og sortiment, hovedsagelig som ferske/kølede fisk og produkter.
- Fremme af mindre salg af fisk og fiskevarer.
- Indførelse af nye produkter fra fisk med høj merværdi (f.eks. produkter på flaske).
- Anvendelse af teknologier, der mindsker negative indvirkninger på miljøet.
- Øge akvakulturens og dens produkters tiltrækningskraft og bevidsthed samt oplysninger om de miljømæssige fordele ved ferskvandsakvakultur.
- Samarbejde med videnskabelige institutioner, fremme af uddannelse, videnskab og forskning inden for fiskeri, innovation og indførelse af ny teknologi, forskning og anvendelse af resultaterne heraf, navnlig inden for:
- forvaltning af fiskedamme i lyset af klimaændringer og gennemførelse af resultater i fiskerivirksomheder.
- om forvaltning af fisk og innovation inden for fiskeopdræt, -forarbejdning og -afsætning.
- om sygdomme og forebyggelse af genetisk erosion af populationer af hjemmehørende fiskearter (gode teknikker til indslæbning af æg og ungfisk)
- om effektiv kunstig formering og opdræt af tidlige etaper af ål.
- Forbedring af sporbarheden af akvakulturprodukter.
- Yderligere opbygning af virksomhedernes modstandsdygtighed over for globale forandringer.
- Uddybning af samarbejdet med naturbeskyttelsesmyndighederne (forholdet mellem økonomiske interesser og naturbeskyttelsesinteresser).
Kilde: MNSPA
Beskæftigelse og antal virksomheder
413 akvakulturvirksomheder
Kilde: MNSPA
Multi-annual National Strategic Plans for the development of sustainable Aquaculture
Relevant Authorities
Applicable Legislation
- Lov nr. 99/2004 om fiskeri, udøvelse af fiskerirettigheder, fiskekamper, beskyttelse af havets fiskeressourcer og om ændring af visse love (fiskeriloven)
- Dekret nr. 197/2004 om gennemførelse af lov nr. 99/2004 om fiskeri, udøvelse af fiskerirettigheder, fiskekamper, beskyttelse af havets fiskeressourcer og om ændring af visse love (fiskeriloven)
- Lov nr. 154/2000 om avl, avl og registrering af husdyr og om ændring af visse tilknyttede retsakter (avlsloven), som ændret
- Dekret nr. 136/2004 om identifikation og registrering af dyr og registrering af bedrifter og personer i henhold til avlsloven
- Dekret nr. 370/2006 om erhvervskurser med henblik på udøvelse af visse former for erhvervsmæssig virksomhed inden for husdyravl og husdyravl
- Dekret nr. 72/2017 om animalske genetiske ressourcer
- Dekret nr. 448/2006 om gennemførelse af visse bestemmelser i avlsloven
- Lov nr. 246/1992 om beskyttelse af dyr mod grusomhed, som ændret
- Lov nr. 166/1999 om dyrlægehjælp og om ændring af visse relaterede retsakter (veterinærloven)
- Lov nr. 114/1992 om naturbeskyttelse og landskabsbeskyttelse
Ved fremstilling af fiskekonstruktioner (i henhold til lov om vandreservoirer til fiskeopdræt):
Applicable Procedures
Other Relevant Documents
National associations and networks
Relevant Websites
Contact Details
Petr Chalupa, chef for fiskeri- og biavlsenheden
- Perfab@um.dk
- Telefonnummer: + 420 221 812 575