Type opdrættede arter

Middelhavsmusling (Mytilus galloprovinvialis), Manilamusling (Ruditapes philippinarum), stillehalet østers (Crassostrea gigas), Rainbow Trout (Oncorhynchus mykiss), laksefisk (flere arter), Gilthead havabram (Sparus aurata) havbars (Dicentrarchus labrax), Meagre (Argyrosomusregius), karper (flere arter), turgeoner (flere arter), europæisk ål (Anguilla anguilla), kattefisk (Ameiurus melas, A. punctatus).

^{Kilde: 2021, indsamling af akvakulturdata (forordning (EU) 762/2008)}

Type produktionsmetode

I 2021 fandt 69,7 % af den italienske produktion sted i hav- og brakvand og 30,3 % i ferskvand. Der blev anvendt følgende primære produktionsmetoder:

^{Kilde: 2021 indsamling af akvakulturdata (forordning (EU) 762/2008) 2023, EUMOFA}

Tendenser (tidligere og fremtidige)

NSPA 2021-2027 (national strategiplan for akvakultur 2021-2027) udpegede 8 prioriteter og 4 hovedmål for udviklingen af italiensk akvakultur i henhold til de europæiske strategier "den grønne pagt", "fra jord til bord", "biodiversitet" og "strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030" (COM (2021) 236 final). 

De italienske myndigheder har udpeget følgende prioriteter:

1. bevarelse af biodiversiteten
2. koordineret maritim fysisk planlægning
3. dyresundhed og dyrevelfærd
4. videnskabelig forskning og digitalisering
5. forbrugerbevidsthed og social accept
6. styrkelse af de regionale forvaltningers strategiske rolle
7. lokaludvikling styret af lokalsamfundet 8) internationalt samarbejde.

De fire hovedmål, der skal nås: 

1. MO1 "Styrkelse af den institutionelle kapacitet og forenkling af de administrative procedurer"
2. MO2 "Sikring af udviklingen og bæredygtig vækst inden for akvakultur gennem koordineret fysisk planlægning og forøgelse af områdets potentiale"
3. MO3 "Fremme af akvakulturproduktionens konkurrenceevne"
4. MO4 "Fremme af lige vilkår for operatører og forbedring af organiseringen af markedet for akvakulturprodukter".  

^{Kilde: NSPA 2021-2027}

Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked

• Ifølge Eurostat (2020) tegnede Italien sig i 2019 for 11,3 % af EU's akvakulturproduktion, hvilket er fjerdepladsen efter Spanien, Frankrig og Grækenland.
• Ifølge de seneste tilgængelige data faldt akvakulturen i 2018 med -3 % i den samlede indkomst. Driftsomkostningerne steg med + 10 %, og det samme gjorde personaleomkostningerne. Dette førte til et fald på -11 % i bruttoværditilvæksten. I løbet af 2018 iværksatte næsten alle italienske regioner de fleste af indkaldelserne af støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) vedrørende foranstaltning 2.48 — Produktive investeringer i akvakultur. Dette viste sektorens vilje til primært at arbejde med vertikal integration, investering i omstillingsaktiviteter, men også i nye former for markedsføring og værdikædeintegration.
• I Italien foregår akvakulturproduktionen, som domineres af et begrænset antal arter, såsom muslinger, manilamusling, regnbueørred, havbars og blankesten, i forskellige miljøer med varierende teknologiske fremskridt, og den er kendetegnet ved opdrætspraksis, der er tæt knyttet til lokale traditioner, såsom "vallicoltura" og skaldyrsopdræt i laguner.
• Den manglende diversificering af produktionen anerkendes som en af årsagerne til sektorens generelle skrøbelighed på grund af øget intern kommerciel konkurrence fra og stigende import af ikkerepræsenterede eller underrepræsenterede produkter.
• Produktionen af konsumæg er også af stor betydning i Italien. Stueæg (kaviar), lakseæg og mulleæg (rogn).
• Forbruget af økologiske akvakulturprodukter er yderst begrænset på grund af manglende oplysninger om produkter og produktionsprocesser, manglende forsyning af økologisk certificeret ungfisk og høje certificeringsomkostninger. 

^{Kilde: NSPA 2021-2027}

Udfordringer og muligheder

^{Kilde: NSPA 2021-2027}

Beskæftigelse og antal virksomheder

504 virksomheder i 2021 (679 aktive anlæg) den samlede beskæftigelse i sektoren var i 2017 på 4,488. 

^{Kilde: NSPA 2021-2027}

• Det er regionerne, der har lovgivningsbeføjelser på akvakulturområdet, mens staten er ansvarlig for den nationale programmering og koordineringen af de regionale politikker.
• Lov nr. 102 af 5. februar 1992 om akvakultur (som ændret ved lov nr. 122 af 27. marts 2001)
• Lovdekret nr. 226 af 18. maj 2001 om retningslinjer for modernisering af fiskeri- og akvakultursektoren, som ændret ved lovdekret nr. 154 af 2004
• Lovdekret nr. 148 af 4. august 2008: Gennemførelse af direktiv 2006/88/EF om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr
• Ministerielt dekret af 8. juli 2010, Appl. Lovdekret nr. 148: Bestemmelser om registret over akvakulturvirksomheder
• Ministerielt dekret af 3. august 2011, Appl. Lovdekret nr. 148: Bestemmelser om udstedelse af sundhedstilladelser til akvakulturvirksomheder og forarbejdningsvirksomheder som omhandlet i artikel 6 i lovdekret nr. 148 af 4. august 2008
• Ministerielt dekret nr. 7630 af 4. februar 2020: Anerkendelse af produktionsspecifikationen for "bæredygtig akvakultur" inden for det nationale zootekniske kvalitetssystem, der er anerkendt af ministeriet for landbrugs- og skovbrugspolitik, ministerielt dekret nr. 4337 04/03/2011 

Miljøkonsekvensvurdering (VVM) (lovdekret nr. n.152/2006, senest ændret ved lovdekret nr. 104/2017, som gennemfører direktiv 2014/52/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM))

• Akvakulturplatformen (Itaqua)
• Det nationale statistiske institut (ISTAT)
• CREA — animalsk produktion og akvakultur (find relevante oplysninger også her)