Type opdrættede arter

Almindelig tun (Thunnus thynnus), gulthead Seabream (Sparus aurata). Alternative fiskearter er blevet dyrket af Akvakulturdirektoratet, f.eks. Meagre (Argyrosomus regius), havbjørne (Diplodus sargus), europæisk havbars (Dicentrarchus labrax) og den store amberjack (Seriola dumerili). 

^{Bemærkninger: 2023, EUMOFA; MNSPA}

Type produktionsmetode

I Malta forekommer akvakultur i hav- og brakvand. Ifølge Eurostar blev følgende primære produktionsmetoder anvendt i 2021:

Den maltesiske akvakultursektor er fuldstændig afhængig af marine ressourcer og er opdelt i to forskellige sektorer:  

• fangstbaseret akvakultur (CBA) af almindelig tun (Thunnus thynnus).
• de lukkede arter (CCS), hovedsagelig blankesten (Sparus aurata) og Det Europæiske Havbars (Dicentrarchus labrax).  

 Kommerciel produktion af disse CBA- og CCS-systemer foregår udelukkende i flydende burkultursystemer. 

I betragtning af den betydelige betydning af import af frosne fisk, der sandsynligvis anvendes direkte som fiskefoder i den maltesiske opfedningsindustri for almindelig tun, gør de foreliggende data og oplysninger for Malta det ikke muligt at udarbejde præcise skøn.

^{Kilde: 2023, EUMOFA}

Tendenser (tidligere og fremtidige)

• En mere konkurrencedygtig og modstandsdygtig akvakultursektor, der udvikler sig i balance med god miljøpraksis og samfundsmæssige forventninger.
• Tilvejebringelse af strømlinede og mindre bureaukratiske forvaltningsprocesser, der fremmer gennemsigtig og ansvarlig praksis for offentligheden og de kommercielle virksomheder i industrien.
• Akvakulturdirektoratet investerer i bæredygtige produktionsstrategier. Disse omfatter navnlig integreret multitrofisk akvakultur (IMTA), primært til hvirvelløse fiskesystemer, og akvaponi, der anvender guldbrasen og nedre trofiske organismer, herunder polychaetter, halophyter og makroalger, der er integreret i et recirkuleret akvakultursystem.  

^{Kilde: MNSPA}

Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked

• Akvakulturindustrien i Malta har en betydelig socioøkonomisk værdi og potentiale, da den øger den samlede økonomiske diversificering, bidrager til jobskabelse, giver værdifulde eksportindtægter og bidrager til EU's handelsunderskud for fiskevarer.
• I 2020 udgjorde den maltesiske akvakulturindustris værditilvækst 217.5 mio. EUR, heraf 91 % fra tunopdræt, 8 % fra CCS og 1 % fra anden produktion/indtægt.
• Tunindustrien blev en af øens største eksportører af fiskevarer, nemlig til Japan som en frossen vare til sushi og sashimi.
• CCS-produktionen er i stedet faldet betydeligt i de seneste år. Disse ændringer skyldes markedsudsving og forskellige produktionsstrategier fra operatørernes side. Næsten al CCS-produktion eksporteres som helhed, renset/renset fersk fisk til Europa og Nordafrika.
• Maltesisk akvakultur er en gyldig økonomisk sektor med et positivt vækstpotentiale, og dens forventede udvidelse er baseret på den potentielle identifikation af nye akvakulturzoner, der skal anvendes til CCS og andre nye arter, og på at nå målet for CCS-produktion på 5,000 ton ud over tunopdræt frem til 2030. Det forventes, at industrien vil øge de direkte og indirekte arbejdspladser med op til 25 % inden 2030 med en bruttoværditilvækst på ca. 70 mio. EUR til den maltesiske økonomi. 

^{Kilde: MNSPA}

Udfordringer og muligheder

^{Kilde: MNSPA}

Beskæftigelse og antal virksomheder

7 operatører af fiskeopdræt

^{Kilde: MNSPA}

• Den fælles landbrugspolitik 425 — Lov om bevarelse og forvaltning af fiskeriet
• S.L. 425.02 — Forordning om fiskemarkedet
• S.L. 425.03 — Restriktionsbekendtgørelse om tunfisk (import)
• S.L. 425.05 — Betalingsforordningen for fiskeri- og akvakulturtjenester
• S.L. 425.12 — Forordning om akvakultur
• L.N. 157/2017- Aquaculture Operations Regulations, 2017
• S.L. 425.13 — Forordning om udnyttelse af blå tun
• Miljøbeskyttelsesloven (CAP). 549)
• Rammeforordninger for havpolitik (S.L. 549.62)
• Forordninger om rammerne for vandpolitikken (S.L. 549.100)
• Lov om veterinærtjenester (CAP 437)
• Lov omudviklingsplanlægning (CAP). 552)  

For at styrke den administrative og lovgivningsmæssige kapacitet i DFA og for at afspejle den ekstra fremdrift for akvakultursektoren er der i 2020 offentliggjort følgende lovgivningsmæssige ændringer: 

• L.N. 431/2020 — forordninger om betalinger for fiskeri- og akvakulturtjenester (ændring)
• L.N. 188/2020 Akvakulturdriftsforordninger (ændring)
• L.N. 189/2020 — Forordning om blå fisk til tunfiskeri og akvakultur (ændring) 

• Driftstilladelse til akvakultur
• Miljøgodkendelse
• Fuldgyldig udviklingstilladelse

Sammenslutningen af maltesiske akvakulturproducenter (FMAP)