Insekter fra havet i norsk akvakultur overvågning, behandlingstendenser og mulige konsekvenser for fødevaresikkerheden

Sølice er en stor udfordring for den norske akvakultur og for at håndtere infektioner i havet, og der anvendes flere fysiske, biologiske og kemiske behandlinger. Undersøgelsen indeholder data om anvendelsen af antisøkalk til norske opdrættede fisk fra 1992 til 2017 og resultater af overvågningen af restkoncentrationer af sådanne agenser i prøver indsamlet fra 2002 til 2017. I perioden 2002-2007 omfattede anvendelsen af antisøkalk emamectin, cypermethrin og deltamethrin. Azamethiphos og flubenzuroner blev indført i henholdsvis 2008 og 2009. I forbindelse med den løbende overvågning af norske opdrættede fisk er der i perioden 3000-2002 blevet undersøgt over 2017 samleprøver for restkoncentrationer af antisøkalk. Der blev påvist restkoncentrationer i 3 % af prøverne. Emamectin blev påvist i 5,0 % af de prøver, der blev analyseret for emamectin, mens cypermethrin blev påvist i 2,1 % af de prøver, der blev analyseret for cypermethrin. Desuden blev der påvist restkoncentrationer af diflubenzuron og teflubenzuron i henholdsvis 1.2 og 0,1 % af de prøver, der blev analyseret for disse forbindelser. Der blev ikke fundet nogen af de andre antisølationsmidler. Ingen målinger lå over den respektive maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (MRL), som EU havde fastsat.