Type opdrættede arter

Musling (Mytilus spp.), Oyster (Ostrea edulis og Crassostrea gigas), afrikansk havtaske (Clarias gariepinus), Claresse (Clarias Charipinus)europæisk ål (Anguilla anguilla), pighvar (Scophthalmus maximus), gulhalefisk (Seriola lalandi), russisk stør (Acipenser Guldenstaedtii), siberisk sturge (Acipenser Baerii) og pike perch (der lucicioperca). 

^{Kilde: 2023, EUMOFA; 2022, STECF, Nederlandene, personlig redegørelse, 16. januar 2023}

Type produktionsmetode

Ifølge Eurostat fandt 2 021,89 % af den nederlandske produktion sted i hav- og brakvand (næsten udelukkende i havområder) og 11 % i ferskvand. Der blev anvendt følgende primære produktionsmetoder:

^{Kilde: 2023, EUMOFA}

Tendenser (tidligere og fremtidige)

• Både tekniske og markedsmæssige innovationer er uundværlige for en velfungerende og bæredygtig akvakultursektor. I perioden 2021-2027 kan EHFAF anvendes til innovationsprojekter inden for akvakultur. Målet er, at anvendelsen af EU-midler vil føre til en stigning på 3 % i værdien af produktionen i 2027.
• Søgningen efter nye havproduktionsområder vil fortsætte. Mulighederne for akvakultur i vindmølleparker undersøges. Innovationer inden for RAS-teknologi vil blive støttet. Innovationer, der reducerer spildevand eller øger cirkulariteten i produktionsprocessen, kan lette processen med at finde egnede landbaserede produktionsanlæg. 

^{Kilde: MNSPA}

Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked

• Akvakultursektoren i Nederlandene er forholdsvis lille, men meget forskelligartet. Sektoren består stort set af to delsektorer: havskaldyrssektoren (opdræt af muslinger og østers) og landbaserede fiskebrug. Der er også nogle pilotprojekter vedrørende dyrkning af alger (herunder i vindmølleparker)
• Fiskevarer, der opdrættes i Nederlandene, markedsføres i øjeblikket hovedsagelig i fødevaresektoren i regionale restauranter eller i nabolande som Tyskland, Belgien, Frankrig eller Italien. Produkterne sælges ofte til grossister, men bedrifterne leverer undertiden direkte restauranter. Halvdelen af forbruget af fisk i Nederlandene består af opdrættede fisk (herunder ASC-certificeret), som i vid udstrækning importeres fra Asien.   
• Mulighederne for at producere til frysersegmentet synes at være begrænsede på grund af konkurrencen med importerede produkter, der er billigere. De fleste produkter, der opdrættes i Nederlandene, er for små til at kunne levere til detailsegmentet løbende.
• Skaldyrssektoren: Muslingesektoren er den største i denne sektor. Muslinger og østers, der dyrkes i Nederlandene, markedsføres i øjeblikket hovedsagelig i andre EU-medlemsstater, og Belgien og Frankrig er de vigtigste markeder. Muslinger markedsføres i detail- og restaurationsbranchen, hvor der både sælges friske muslinger og i begrænset omfang muslinger på dåse. Den nederlandske muslingesektor er vertikalt integreret og har en vigtig markedsposition i Europa. Østerssektoren er meget mindre. Østersproducenterne er ofte afhængige af store muslingeselskaber eller forarbejdningsvirksomheder og handlende med henblik på salg. Østers markedsføres hovedsagelig i restaurationsbranchen (hovedsagelig i restauranter).
• Makroalger (tang): Kommerciel tang er blevet dyrket i lille målestok i Nederlandene siden 2013. Hele denne produktion anvendes til fødevarer. Dette sælges i øjeblikket gennem restauranter og særlige kanaler (f.eks. festivaler). Det næststørste marked for tang er markedet for fortykningsmidler (herunder alginater) til fødevarer. Nederlandske virksomheder importerer både fortykningsmidlerne direkte eller importerer de tang, som de er fremstillet af. Dette skyldes til dels manglende kendskab til kendetegnene ved tang, der dyrkes i Nederlandene, og at fortykningsproducenter har brug for store mængder tang, som endnu ikke kan leveres af nederlandske tangbrug. Desuden findes der flere alternativer til fremstilling af fortykningsmidler. Flere andre anvendelser af nederlandsk tang er i øjeblikket ved at blive undersøgt.
• Mikroalger: I Nederlandene er mikroalgekultur en relativt ny aktivitet. Der foreligger kun få oplysninger om produktionens omfang og (potentielle) markeder for disse produkter. 

^{Kilde: MNSPA}

Udfordringer og muligheder

^{Kilde: MNSPA}

Beskæftigelse og antal virksomheder

Skaldyr: omkring 100 virksomheder.

Akvakulturbrug: omkring 40 25 landbaserede fiskebrug.

• Våd dieren (wetten.nl — Regeling — Wet dieren — BWBR0030250 (overheid.nl))
• Besluit houders van dieren wetten.nl — Regeling — Besluit houders van dieren — BWBR0035217 (overheid.nl)
• Regeling houders van dieren (wetten.nl— Regeling — Regeling — Regeling houders van dieren — BWBR0035248 (overheid.nl))
• Våd algemene bepalingen omgæringsrecht (wetten.nl — Regeling — Wet algemene bepalingen ombajingsrecht — BWBR0024779 (overheid.nl))
• Waterwet (wetten.nl — Regeling — Waterwet — BWBR0025458 (overheid.nl))
• Wet natuurbescherming (wetten.nl — Regeling — Wet natuurbescherming — BWBR0037552 (overheid.nl)) 

• Tilladelse til akvakulturvirksomheder
• Tilladelse til udledning af spildevand
• Tilladelse til rumlig integration
• Dyrlægetilladelse

• Den nederlandske sammenslutning af fiskeopdrættere (NeVeVi)
• Producentorganisation Mossel Kultur
• Østersamfundet