Tyskland

• Forebyggelse af tab af betydning for dambrug.
• Forvaltning af rovdyr er i øjeblikket et af de mest presserende problemer for dambrug.
• Forenkling af de administrative procedurer.
• Klimaændringer.
• Forbedring af den fysiske planlægning.
• Der er stadig for lidt kendskab til finansieringsmulighederne og de disponible finansieringsmuligheder. "Støttelandskabet" er meget fragmenteret, da der i hver delstat findes andre finansieringsinstrumenter, og ikke alle delstater anvender EU-midler fra EHFAF. De bureaukratiske hindringer er "uoverstigelige" for især små familiemedlemmer.

• Bevarelsen af karpbassiner som en særlig bæredygtig form for akvakultur er et vigtigt mål, ikke mindst for at bevare kulturlandskabet og de levesteder, der er opstået, og biodiversiteten i og på vandet. Udviklingspotentialet for dambrug ligger i mindre grad i at øge produktionen, men mere i at bevare det dyrkede landskab de "deraf følgende levesteder" og økosystemtjenester, samtidig med at det nuværende ekstensive produktionsniveau opretholdes. Gennem fælles markedsføringsinitiativer (pr. region for regionen, beskyttede geografiske betegnelser, jord til bord-strategien) kan der åbnes op for andre markedsmuligheder, f.eks. gennem certificering (økologisk landbrug, beskyttet geografisk udvikling osv.), nye produktvarianter eller samling af produkter eller en kombination af disse foranstaltninger. Et stort potentiale for dambrug er dets deltagelse i udviklingen og udviklingen af regional turisme og uddannelse.
• Yderligere udvikling af recirkulationssystemer i dimensioner, der delvist kan erstatte import af fisk fra fangst af havfiskeri og global akvakultur på engrosniveau, er også tænkelig.
• I ferskvandsfiskerisektoren er de generelt gode salgsmuligheder for fiskevarer fra tysk akvakultur endnu ikke udtømt. For at udnytte dette potentiale bedre i den globale konkurrence er det nødvendigt, at forbrugerne informeres bedre om kvalitet, friskhed og regionalitet samt om miljømæssig og social bæredygtighed som kriterier for købsbeslutninger.
• Formering og opdræt af krabber, i dette tilfælde ferskvandskrebs, æble krebs (f.eks. Astacusastacus), er nu en nicheproduktion i Tyskland.
• Fremstilling af laksefisk: En moderat stigning i produktionen vil være mulig i betragtning af den gode efterspørgsel efter laksefisk af høj kvalitet, der produceres i regionen. I betragtning af begrænsningerne i produktionen af damme (vandrettigheder, miljøkrav) bør udviklingen og inddragelsen af recirkulationsteknologi fremmes på en måde, der omfatter cirkulær teknologi (i dette tilfælde: delvis recirkulerende systemer, koldt vand).
• Recirkulationssystemer: I forbindelse med klimaændringerne giver recirkulationsteknologi også store fordele såsom lokaliteternes uafhængighed med hensyn til vandforsyning, lav efterspørgsel efter vand, kombination med vedvarende energi, hvilket muliggør dekarbonisering og dermed forbedrer CO2-balancen. Desuden udvider anvendelsen af denne teknologi den vifte af produkter (kulturarter), der er til rådighed, hvilket bidrager til diversificeringen af det tyske marked for fisk og samtidig muliggør regionale cirkulære økonomier inden for rammerne af konkurrenceevnen.
• Muslingeopdræt: Nettofjernelse af næringsstoffer (organisk matter-output), f.eks. ekstraktiv akvakultur, derfor kombineret med fiskeopdrætsfaciliteter for at afbalancere næringsstofbalancen (anvendelse i integrerede multitrofiske planter), således at der om nødvendigt kan skabes en yderligere kilde til merværdi muligvis også som en selvstændig foranstaltning til forbedring af vandkvaliteten ved at fjerne materialer med merværdi for samfundet som helhed.
• Gennemførelse af en sammenhængende og bredt funderet forskningsstrategi.
• Forbedre det økologiske begreb i befolkningen i landdistrikterne og skelne mellem det og regionalitetsprincippet.
• Diversificering inden for akvakultursektoren, navnlig med inddragelse af andre sektorer i den lokale økonomi, kan fremme akvakulturens vækst og rentabilitet og skabe arbejdspladser i de mest strukturelt svage landdistrikter. Lokale udviklingsplaner for fiskeriområder er et særligt velegnet instrument til at præsentere de konkrete muligheder og udvikle passende støttemuligheder.

• Byggetilladelse
• Vandretlig godkendelse af dræning
• Vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM): ingen VVM-forpligtelse op til 50 ton pr. år > 1 000 t/VVM-forpligtelse
• Afhængigt af projektets størrelse er en generel eller stedspecifik indledende undersøgelse af det enkelte tilfælde tilstrækkelig (for recirkulationssystemer som hovedregel kun, hvis det er nødvendigt, som en del af byggetilladelsen): 50-100 t/en generel undersøgelse af den enkelte sag 100-1 000 t/en indledende undersøgelse på stedet af den enkelte sag
• Rapporter om beskyttelse af biotoper
• Artsbeskyttelsesrapporter
• Naturbeskyttelsesforanstaltninger
• Teknisk bidrag i henhold til vandlovgivningen (dækker spørgsmål vedrørende omdannelsen af EU's vandrammedirektiv) 

Disse procedurer vedrører den tyske østersøkyst (dette udelukker ikke akvakultur, der eventuelt skal udvikles i den tyske Nordsøs eksklusive økonomiske zone):

• Elektricitet og søtransport
• Rensning af fiskerilovgivningen
• Godkendelse i henhold til vandlovgivningen
• Tilladelse til beskyttelse af kyster i henhold til vandlovgivningen
• Tilladelse til fiskesygdomme
• Udpegning af et område til produktion af skaller
• Introduktion og opdræt af fremmede og fremmede arter
• FFH-konsekvensanalyse
• Rapporter om beskyttelse af biotoper
• Artsbeskyttelsesrapporter
• Kontrol af indtrængen, eventuelt godkendelse af handling
• vandlovgivning i tilfælde af indsendelse (kun hvis der ikke kræves en specifik permanent tilladelse i henhold til vandlovgivningen) — omfatter spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv og havstrategirammedirektivet.