Analyse af effektivitetsdata i EU's akvakulturproduktion

I dette dokument analyseres den operationelle effektivitet af fiskeopdræt i EU's medlemsstater ved hjælp af en dataudviklingsanalyse i to faser (DEA). I første fase anvendes en ikke-orienteret DEA-model til måling af effektivitet (SBM) til beregning af effektivitetsscorer i delsektorerne hav- og ferskvandsfisk og skaldyrsakvakultur i forskellige EU-lande i perioden 2014-2016. I anden fase behandles disse scorer ved hjælp af standardregressionsmodeller, censurerede og fraktionerede regressionsmodeller for at teste virkningerne af visse eksogene variabler. Mellem 57 % og 74 % af observationerne, afhængigt af den pågældende delsektor, var effektive. Den gennemsnitlige tekniske effektivitet var 0.918 for ferskvandsfisk, 0.885 for havfisk og 0.802 for skaldyr. En udvidelse af bedste praksis til de ineffektive lande ville indebære en reduktion af foderomkostningerne (2,9 % — 4,3 %), husdyrudgifter (9,0 % — 11,8 %), energiomkostninger (2,4 % — 25,3 %), reparationsomkostninger (3,7 % — 13,8 %) og andre driftsomkostninger (4,3 % — 13,8 %) samtidig med en forbedring af produktionsværdien på i alt 0,03 % for ferskvandsfinner, 2,13 % for havfinner og 0,37 % for skaldyr. Med hensyn til produktivitetsændringer i den undersøgte periode har der været en produktivitetsnedgang for ferskvandsfinner, en produktivitetsstigning for havfinner og en indledende produktivitetsstigning mellem 2014 og 2015 efterfulgt af et lille fald mellem 2015 og 2016 for skaldyr. Resultaterne viser også, at lande, der er specialiseret i dyrkning af ferskvands- og havbestande, er mere tilbøjelige til at befinde sig på den effektive grænse, og at den tekniske effektivitet synes at være påvirket af størrelsen af landets bruttonationalprodukt og fangstfiskeri.