Sundhedsfiskeri: Er verdens nationale politikker for fiskeri og akvakultur i overensstemmelse med politikkerne for ernæring?

Akvatiske fødevarer er rige på mikronæringsstoffer af afgørende betydning for menneskers sundhed, og fiskeri og akvakultur anerkendes i stigende grad for deres evne til at bidrage til at reducere de globale mangler ved mikronæringsstoffer og kostbaserede sundhedsrisici. Det er imidlertid uklart, om fiskeri- og akvakultursektoren og de folkesundhedsmæssige ernæringspolitikker er i overensstemmelse med dette mål. Har fiskeri- og akvakulturpolitikkerne udtrykkelige ernærings- og folkesundhedsmæssige mål? Anerkender de folkesundhedsmæssige ernæringspolitikker bidraget fra akvatiske fødevarer? Ved hjælp af indholdsanalyser vurderede vi tilpasningen af målene i de nationale fiskeri- og folkesundhedspolitikker for ernæring. Vi fastlagde yderligere betingelser for forskellige niveauer af samhørighed mellem politikker inden for disse sektorer eller områder. Vi konstaterede, at 77 ud af 158 nationale fiskeripolitikker identificerede ernæring som et centralt mål i sektoren, og 68 ud af 165 folkesundhedsmæssige ernæringspolitikker identificerede betydningen af forbrug af fisk og skaldyr som centrale mål. Nyere politikker blev kædet sammen med øget sammenhæng mellem sektorerne. Internationale organisationers tilstedeværelse i politikudviklingen blev også forbundet med større sammenhæng. Lande med højere overvægtsprævalens havde fiskeri- og folkesundhedsmæssige ernæringspolitikker, som ikke var tilpasset hinanden. Der har i den seneste tid været en lovende tendens til bedre tilpasning af målene mellem fiskeri- og folkesundhedspolitikker for ernæring, men der er behov for mere målrettede og systematiske politiske tilgange for at realisere det potentielle bidrag fra næringsrige fisk og skaldyr til sundere fødevaresystemer.