Avls- og Genetiksymposium: Klimaændringer og selektivt opdræt i akvakultur

Akvakultur er den hurtigst voksende fødevareproduktionssektor og bidrager væsentligt til den globale fødevaresikkerhed. Med udgangspunkt i De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) skal akvakulturproduktionen øges betydeligt for at imødekomme den fremtidige globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer i 2050. Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og FAO kan klimaændringer resultere i global opvarmning, stigende vandstand i havene, ændringer i havenes produktivitet, mangel på ferskvand og hyppigere ekstreme klimahændelser. Klimaændringerne kan derfor påvirke akvakulturen i forskelligt omfang afhængigt af klimazoner, geografiske områder, opdrætssystemer og opdrættede arter. Der er 2 store udfordringer for akvakulturen som følge af klimaændringerne. For det første kan de nuværende fisk, der er tilpasset de fremherskende miljøforhold, være suboptimale under fremtidige forhold. Fiskearter er ofte poikilotermiske og kan derfor være særligt sårbare over for temperaturændringer. Dette vil gøre lav temperaturfølsomhed vigtigere for fisk end for husdyr og andre landarter. For det andet kan klimaændringer fremme udbrud af eksisterende og nye patogener eller parasitter. For at klare ovennævnte udfordringer er der udpeget 3 store tilpasningsstrategier. For det første vil generel "robusthed" blive en vigtig egenskab i akvakultur, hvor fisk vil være mindre sårbare over for nuværende og nye sygdomme og samtidig trives ved et bredere temperaturinterval. For det andet bidrager akvakulturaktiviteter såsom inputeffekt, transport og foderproduktion til drivhusgasemissioner. Udvælgelse af fodereffektivitet samt fastlæggelse af et avlsmål, der minimerer drivhusgasemissionerne, vil mindske akvakulturens indvirkning på klimaændringerne. Endelig er den begrænsede vedtagelse af avlsprogrammer inden for akvakultur et stort problem. Dette indebærer ineffektiv udnyttelse af ressourcerne til foder, vand og jord. Derfor er CO2-fodaftrykket pr. kg produceret fisk større, end når fisk fra avlsprogrammer i højere grad anvendes. Akvakulturen bør anvende genetisk forbedrede og robuste organismer, der ikke lider af indavl depression. Dette vil kræve, at der anvendes fisk fra velforvaltede selektive avlsprogrammer med passende indavlskontrol- og avlsmål. Politiske beslutningstagere og avlsorganisationer bør skabe incitamenter til at fremme selektive avlsprogrammer inden for akvakultur med henblik på mere robuste fisk, der tolererer klimaændringer.