SPØRGSMÅL OG SVAR

Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32007R0708&…) af 11. juni 2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur udgør en ramme, der skal sikre, at vandmiljøet beskyttes mod de risici, der er forbundet med opdræt af sådanne arter. Den regulerer deres flytninger i EU og omfatter alle akvatiske arter og produktionstyper, og der er særlige regler for lukkede akvakulturanlæg samt undtagelse for arter, der er opført i bilag IV.

Akvakulturoperatører skal ansøge om tilladelse til at indføre en ikkehjemmehørende art eller omplante en lokalt fraværende art fra et relevant administrativt organ i en EU-medlemsstat ("en kompetent myndighed"). Ansøgeren skal fremlægge et dossier i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer, der er anført i bilag I. Et rådgivende udvalg vurderer, om ansøgningen indeholder alle de nødvendige oplysninger, og fastslår, om ansøgningen opfylder betingelserne for behandling og de potentielle risici. Udvalget afgiver derefter sin udtalelse til den kompetente myndighed, som afgør, om tilladelsen skal udstedes eller nægtes i overensstemmelse med den fastlagte procedure.

Akvaponi er et innovativt akvakulturproduktionssystem, der kombinerer fiskeproduktion i recirkulerende akvakultursystemer (RAS) med hydroponisk planteproduktion (teknikken med dyrkning af planter uden jord) i ét produktionssystem. Det er en bæredygtig og effektiv landbrugsmetode, der fjerner behovet for jord og bevarer vand.

Der er mange fordele ved denne teknik:

Den kan placeres i landdistrikter, men også i byområder og halvbymæssige miljøer, herunder bybygninger (f.eks. tagtoppe) og industriområder (f.eks. ubrugte områder), hvilket giver EU's regioner et selvforsyningselement med hensyn til at tilbyde deres beboere job samt friske grøntsager, fisk og frugt. Denne strategiske placering reducerer ikke blot omkostningerne til erhvervelse af jord, men skaber også plads til akvakultur til produktion af fisk tættere på byområder, hvorved transportudgifterne reduceres, og produktionens samlede CO2-fodaftryk reduceres.

Det er et økologisk ansvarligt lukket system uden brug af kemisk gødning, fordi det er et selvbærende system. Vandet fra fisketankene recirkuleres gennem filtre for at fodre planternes senge og derefter tilbage til fiskebeholderne. Fisk og planter udvikler et symbiotisk forhold, hvor planter renser fiskeaffaldet, og fisk fodrer planterne med næringsstoffer.

Det kræver ikke brug af pesticider.

Man undgår sæsonbetingede begrænsninger, da planter og fisk kan opdrættes hele året uanset sæsonen og vejrforholdene.

Nogle af udfordringerne i forbindelse med gennemførelse og udvikling af akvaponi er følgende:

Høje startomkostninger: det kan være dyrt at etablere et akvaponisystem på grund af behovet for specialiseret udstyr såsom tanke, pumper og filtreringssystemer og høje energibehov.

Teknisk ekspertise: det kræver daglig vedligeholdelse og løbende testning af vandkvaliteten for fisk og planter og viden om både fiskeopdræt og hydroponiske systemer. Balancen mellem fisks og planters behov kan være kompleks og kræver løbende læring og tilpasning.

Ikke alle planter og fisk trives i akvaaponiske systemer: teknikken er ikke egnet til alle afgrøder, og den kan udføres med begrænset plante- og fiskesort.

Rentabilitet: i øjeblikket er der problemer med skalerbarhed for at producere grøntsager i massivt omfang til en rentabel pris.

BFT er en innovativ akvakulturtilgang, der øger bæredygtigheden og produktionseffektiviteten ved at fremme et mikrobielt samfund i næringsrigt vand. Dette fællesskab, der er kendt som "biofloc", består af gavnlige mikroorganismer, der omdanner foder, der ikke indtages, til nærende biomasse, der fungerer som en supplerende fødekilde for dyrkede fisk og rejer. BFT forbedrer vandkvaliteten betydeligt ved at stabilisere skadelige kvælstofforbindelser, bidrage til den generelle sundhed og mindske stress hos vandorganismer. Denne naturlige filtreringsproces minimerer sygdomsudbrud. Desuden forbedrer teknologien vækstraterne og overlevelsen, hvilket resulterer i øget udbytte og rentabilitet for landbrugerne.

Der er stadig betydelige problemer med denne teknologis skalerbarhed, f.eks.:

Den tekniske forvaltning kræver en præcis forståelse af mikrobiel økologi og konstant overvågning af vandkvalitetsparametre såsom pH, opløst ilt og næringsstofniveauer.

En anden betydelig udfordring er risikoen for udvikling af patogener som følge af ukorrekt systemforvaltning, som kan føre til ubalancer i det mikrobielle samfund og sygdomsudbrud.

Desuden kan de indledende installationsomkostninger, der er forbundet med etableringen af et biofloc-system, være betydelige og potentielt afskrække mindre landbrugere.

På trods af sine fordele gennemføres BFT kun i kommercielt omfang nogle få steder i Europa, som f.eks. Whiteleg-rejer (Litopenaeus vannamei) i BFT-systemer i Castilla y León, Spanien. Med hensyn til forskning har europæiske forskere fra forskellige lande, herunder Belgien (universitetet i Gent), med succes etableret BFT-landbrug i tilapiadamme i Israel.

De seneste fremskridt inden for BFT-systemer har fokuseret på at optimere dynamikken i det mikrobielle samfund for at forbedre foderomdannelsesraterne og vækstresultaterne. Innovationer inden for beluftningssystemer, realtidsovervågning af vandkvalitetsparametre og anvendelse af forskellige kulstofkilder (såsom melasse eller stivelse) har i væsentlig grad øget biofloc-systemernes modstandsdygtighed og produktivitet. Desuden har forskning i de sundhedsmæssige fordele ved biofloc som fodersupplement vist, at immunresponsen hos dyrkede arter er forbedret, hvilket har ført til bedre vækst og overlevelsesrater.

Bestræbelser på at standardisere praksis og udvikle retningslinjer for bedste forvaltning er afgørende for at maksimere fordelene ved biofloc-teknologi inden for akvakultur. Denne miljøvenlige praksis giver værdifulde anvendelsesmuligheder såsom foder til akvatiske dyr og en potentiel erstatning for traditionelle fiskeingredienser i krebsdyrsfoder.

Lav Trofisk akvakultur (LTA) fokuserer på produktion af arter, der optager lavere niveauer af fødenettet. LTA består af ufodret akvakultur, som omfatter filterfødere (f.eks. muslinger, østers og muslinger), rovdyr (f.eks. havagurker), tang, men også planteædende fisk (f.eks. karper). LTA er i overensstemmelse med principperne for bæredygtig akvakultur ved at mindske afhængigheden af begrænsede ressourcer og minimere miljøaftrykket.

Fordelene ved lavtropisk akvakultur (LTA) er:

1. Reduceret energitilførsel: LTA fokuserer på arter, der er lavere i fødevarekæden, og kræver mindre energiinput sammenlignet med kødædende arter i landbruget. Dette fører til en mere effektiv ressourceudnyttelse.
2. Forbedrede akvatiske økosystemer: LTA (navnlig filterfødere og tangopdræt) kan absorbere overskydende kvælstof, fosfor og kulstof og dermed afbøde virkningerne af eutrofiering og klimaændringer. Desuden kan LTA-metoder også forbedre vandkvaliteten (f.eks. muslinger, østers og muslinger) gennem filtrering og havbundskvalitet (f.eks. muslinger og agurker) gennem flytning af opdrættede arter i sand.
3. Diversificering: LTA udvider den vifte af arter, der kan opdrættes på en bæredygtig måde, hvilket bidrager til diversificering inden for EU's akvakultursektor.
4. Potentiale for produktudvikling af høj værdi: som fremhævet i ASTRAL-projektet kan LTA levere råvarer til produktion af fødevarer, foder, kosmetik, lægemidler, bioplast og andre værdifulde produkter.

Udfordringerne i forbindelse med lavtropisk akvakultur (LTA) er:

1. Markedsefterspørgsel og forbrugernes accept: forbrugernes efterspørgsel efter LTA-produkter (f.eks. tang) kan være lavere end for andre arter i visse regioner1. Der gøres en indsats, f.eks. via EU's akvakulturkampagne og EU's Algae-initiativ for at øge bevidstheden om og accepten af disse produkter.
2. Lovgivningsmæssige rammer: de lovgivningsmæssige rammer for LTA kan være mindre udviklede end for traditionel akvakultur, hvilket potentielt kan skabe usikkerhed for investorer og operatører (se ofte stillede spørgsmål om IMTA).
3. Afhængighed af miljøforhold: LTA, navnlig i åbent vand, kan være sårbar over for ændringer i miljøforhold såsom temperatur, saltholdighed og tilgængelighed af næringsstoffer. Ekstreme vejrforhold kan også udgøre en risiko.

Det er vigtigt at bemærke, at fordelene og udfordringerne ved LTA kan variere afhængigt af de arter, der opdrættes, bedriftens beliggenhed, produktionssystemet og de specifikke forvaltningsmetoder, der anvendes.

Produktion af LTA og højtrofiske arter (f.eks. produktion af kødædende arter) kan kombineres for potentielt at skabe positive miljøfordele såsom optagelse af næringsstoffer og kulstofbinding. Integrationen af LTA i produktion af mere trofiske arter er et af de principper, som integreret multitrofisk akvakultur (IMTA) er baseret på.

I "Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor for perioden 2021-2030" understreges betydningen af diversificering i retning af arter med lavere trofiske niveauer.

EU's Algae-initiativ har til formål at støtte algesektoren i EU, herunder tangakvakultur, ved at forbedre forvaltningen, udvikle erhvervsstøttemekanismer, øge bevidstheden om og accepten af alger i EU og forbedre algeviden, -forskning og -data og fremme innovation.

Den Rådgivende Komité for Akvakultur offentliggjorde i oktober 2024 en henstilling om denne type akvakultur, som kan findes her: (https://aac-europe.org/en/publication/aac-recommendation-on-promoting-l…)

Den Europæiske Union (EU) har finansieret flere forskningsprojekter vedrørende LTA med det formål at fremme bæredygtighed og konkurrenceevne inden for akvakultur i regionen. F.eks. er AquaVitae (https://aquavitaeproject.eu/), ASTRAL (https://www.astral-project.eu/) og ULTFARMS (https://maritime-spatial-planning.ec.europa.eu/projects/circular-low-tr…) bemærkelsesværdige, da de også bidrager til at fremme LTA og bæredygtig akvakultur.

ULTFARMS er et banebrydende projekt "Horisont Europas havmission" med en vision om at revolutionere LTA-systemer. Dets opgave er at optimere produktionen af LTA inden for udfordrende offshore-forhold og miljøer med lavt saltindhold. Ved at integrere innovative tekniske, tekniske, økologiske og biologiske processer sigter ULTFARMS mod at etablere en rentabel, bæredygtig og økologisk sund produktionskæde for lavtrofiske arter (tang og bløddyr) i havvindmølleparker i Nordsøen og Østersøen.

EU's tilgang til anvendelsen af antimikrobielle stoffer til dyr er primært omfattet af strenge lovgivningsmæssige foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og også i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018, når det drejer sig om specifikt administration af veterinærlægemidler via foderlægemidler. EU's lovgivningsmæssige ramme forbyder brug af antibiotika til vækstfremme eller udbytteforøgelse. Anvendelsen af alle antimikrobielle stoffer er underlagt dyrlægerecept efter en klinisk undersøgelse eller en anden korrekt vurdering foretaget af en dyrlæge. Visse antimikrobielle stoffer kan ikke anvendes til dyr, da de er forbeholdt behandling af visse infektioner hos mennesker. Forebyggende anvendelse af antibiotika er kun tilladt for et enkelt dyr i særlige tilfælde og under veldefinerede omstændigheder. Desuden oprettes der et lægemiddelovervågningssystem på EU-plan, der omfatter samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Det Europæiske Lægemiddelagentur og indehavere af markedsføringstilladelser med henblik på at udføre opgaver vedrørende sikkerheden og effektiviteten af godkendte veterinærlægemidler.

EU's salg af antimikrobielle veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion, herunder akvatiske dyr bestemt til fødevareproduktion, er blevet overvåget på frivillig basis indtil 2022. Fra 2023 overvåges salget i henhold til et nyt retligt bindende system. Disse data anvendes til at spore fremskridtene hen imod det tilstræbte mål om at reducere EU's samlede salg af antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr og akvakultur med 50 % senest i 2030 sammenlignet med 2018 (https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:ea0f9f73-9ab2-11ea-9…). Fra 2026 skal medlemsstaterne indsamle data om anvendelsen af antimikrobielle stoffer i fisk pr. kategori (atlanterhavslaks, regnbueørred, guldblankesten, havbars, almindelig karpe). Disse data om anvendelse af antimikrobielle stoffer bør danne grundlag for fastlæggelse af målrettede foranstaltninger mod antimikrobiel resistens (AMR).

I "Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU for perioden 2021-2030" understreges behovet for at mindske afhængigheden af antibiotika gennem øget opdrætspraksis. Denne praksis, der har til formål at fremme dyrevelfærd og sygdomsforebyggelse, er afgørende for at mindske de risici, der er forbundet med antibiotikaanvendelse, og eliminere misbrug af antibiotika, samtidig med at den er i overensstemmelse med både miljømæssige og folkesundhedsmæssige mål.

I juli 2022 udpegede Kommissionen og medlemsstaterne antimikrobiel resistens (AMR) som en af de tre højest prioriterede sundhedstrusler. Der blev offentliggjort en omfattende rapport om medlemsstaternes nationale One Health-handlingsplaner mod antimikrobiel resistens (https://health.ec.europa.eu/publications/overview-report-member-states-…) (One Health-spørgsmålet, hvilket betyder, at det omfatter menneskers sundhed, dyresundhed, plantesundhed og miljøet og er en mangesidet grænseoverskridende sundhedstrussel, der ikke kan tackles af én sektor alene eller af de enkelte lande alene).

Den 26. april 2023 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens i en One Health-tilgang, hvori medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til at forbedre sundheden og velfærden for dyr bestemt til fødevareproduktion, f.eks. opdrættede fisk, for at mindske forekomsten og spredningen af smitsomme sygdomme i landbruget og efterfølgende mindske behovet for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Og den 13. juni 2023 vedtog Rådet henstillingen om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens med en One Health-tilgang (https://health.ec.europa.eu/publications/council-recommendation-steppin…). Henstillingerne har til formål at fremme hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer ved at fastsætte konkrete mål for AMR og forbruget af antimikrobielle stoffer i menneskers sundhed. De tilskynder også medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre sundheden og velfærden for dyr bestemt til fødevareproduktion, f.eks. opdrættede fisk, for at mindske forekomsten og spredningen af smitsomme sygdomme i landbruget og efterfølgende mindske behovet for anvendelse af antimikrobielle stoffer.

Som nævnt i afsnit 8 og 9 i henstillingen om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens med en One Health-tilgang er nogle strategier til at mindske afhængigheden af antibiotika i akvakultur: i) vedtagelse af forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger mod smitsomme sygdomme II) vedtagelse af biosikkerhedsforanstaltninger på akvakulturbrug, hvilket er en forpligtelse for operatørerne i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven) fremme af avlsteknikker inden for akvakultur med henblik på udvikling af sygdomsresistente stammer fremme af anvendelsen af vaccination og alternativer til forebyggelse af visse sygdomme (vacciner giver målrettet immunitet mod specifikke patogener, men de indebærer udfordringer såsom artsspecifikke begrænsninger), V) fremme af udviklingen og anvendelsen af innovative fodertilsætningsstoffer, herunder fodertilsætningsstoffer, for at forbedre dyrs fysiologiske status såsom insektbaseret foder (disse foderstoffer er rige på protein, chitin og bioaktive forbindelser (f.eks. laurinsyre), der kan øge diversiteten af tarmmikrobiota, forbedre modstandsdygtigheden over for sygdomme og mindske afhængigheden af fiskemel), probiotika (probiotika såsom bacillus og lactobacillus øge immunitet, vækst og stresstolerance, samtidig med at patogener undertrykkes), præbiotika (Prebiotika, f.eks. fructooligosaccharider (FOS) og mannanoligosaccharider (MOS) selektivt stimulerer gavnlige tarmbakterier, forbedrer næringsstofabsorptionen og immunresponsen) og symbiotisk (som kombinerer probiotika og præbiotika, synergistisk øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, tarmmorfologi og mikrobiombalancen) vi) sikring af løbende uddannelse i viden om forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og biosikring for alt personale på akvakulturbrug (også i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2016/429) VII) sikring af korrekt håndtering af slam for at forebygge sygdomme og andre patogener.

Disse alternative strategier er i overensstemmelse med FAO's/WHO's retningslinjer og fremmer miljøvenlige akvakulturmetoder, der styrker fiskenes sundhed, minimerer affald og mindsker miljøskader.

For at styrke EU's lovgivningsmæssige ramme gennemfører medlemsstaterne flerårige nationale strategiske planer for akvakultur, der integrerer AMR-reduktionsmål, ofte støttet af midler fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). Disse planer er udformet med henblik på at øge biosikkerheden, fremme vaccinationsprogrammer og fremme investeringer i alternative behandlinger.

EU yder også finansiering til AMR-relaterede projekter i akvakultursektoren (Horisont Europa og EHFAF). F.eks. Cure4Aqua-fokus på udvikling af biobaserede alternativer til antibiotika og NeoGiANT, som udnytter landbrugsbiprodukter til naturlige antimikrobielle formuleringer.