SPØRGSMÅL OG SVAR

Ja, det er muligt, men der er stadig tekniske, tekniske og omkostningsmæssige udfordringer. Den fremtidige udvikling af offshore eller eksponeret havakvakultur vil afhænge af den teknologi, der anvendes til at overvinde de ekstreme forhold i kystklimaet, de logistiske problemer med at tilføre foder og andre input til bedriften, udviklingen af offshorearbejdsplatforme og fjernkontrol af platforme baseret på tingenes internet (IoT) med henblik på at kommunikere og forvalte platformene med optimeringssystemer baseret på kunstig intelligens.

Integreret multitrofisk akvakultur (IMTA) er en type akvakultur, hvor flere akvatiske arter fra forskellige trofiske niveauer (f.eks. fisk, tang, skaldyr eller andre hvirvelløse dyr) opdrættes i umiddelbar nærhed i samme produktionssystem for at forbedre effektiviteten, reducere affald og levere økosystemtjenester såsom biooprydning.

De strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU for perioden 2021-2030 fremmer IMTA blandt andre typer akvakultur, der er mest gavnlige for miljøet og klimaet.

IMTA kan dække mange forskellige typer akvakultursystemer, såsom landbaserede akvakultursystemer (f.eks. damme) og netfoldesystemer (f.eks. kombination af fiskeopdræt med systemer uden for og uden for bunden til toskallede bløddyr og tang). Målet er dog altid at øge den miljømæssige bæredygtighed, den økonomiske stabilitet og den sociale accept inden for en holistisk og cirkulær økonomi.

IMTA-systemer øger akvakulturens bæredygtighed ved at efterligne naturlige næringsstofkredsløb. I disse systemer bliver det organiske materiale, der ikke anvendes af én art, f.eks. fisk, en ressource for andre, f.eks. tang og bløddyr, som bruger næringsstofferne til at vokse. Systemets effektivitet afhænger af miljøfaktorer såsom næringsstofniveauer i området, fødevaretilgængelighed og hydrodynamik.

Der er stadig en række udfordringer i forbindelse med vedtagelsen af IMTA. I henhold til EU-lovgivningen må akvakulturdyr f.eks. ikke fodres med affald, hvilket betyder, at de gældende retlige rammer ugyldiggør modeller, hvor fisk kombineres med visse filterfeederarter og ædelædende arter (lavtrofiske arter som toskallede bløddyr og havagurker), som genanvender næringsstofferne fra fisk, der ikke spises foder og fæces. For at vurdere og bidrage til at tackle disse udfordringer finansierer EU flere IMTA-projekter såsom Astral (https://www.astral-project.eu/) og AquaVitae (https://aquavitaeproject.eu/).

I 2020 nåede EU's akvakulturproduktion op på i alt 1.2 mio. ton til en værdi af 3.9 mia. EUR. På det tidspunkt var de vigtigste akvakulturarter, der blev produceret, havmuslinger (19 % af EU's samlede produktion), regnbueørred (17 %), blåmuslinger (11 %), østers med stillehaj (9 %), guldblankesten (8 %), middelhavsmuslinger (7 %), havbars (7 %), almindelig karpe (7 %) og atlantisk tun (3 %). Disse ni arter tegner sig for 87 % af EU's samlede akvakulturproduktion udtrykt i vægt (STECF 22-17-EU).

EU's akvakulturprodukter produceres i henhold til høje kvalitets- og bæredygtighedsstandarder, fordi der findes en bred vifte af EU-lovgivning, der dækker forskellige spørgsmål, som akvakulturproducenterne skal overholde (f.eks. lovgivning om dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, fodersikkerhed, veterinærbehandlinger, vandkvalitet, lovgivning om indførelse af ikkehjemmehørende eller lokalt fraværende arter osv.).

Der forskes i dette spørgsmål. For eksempel har det EU-finansierede projekt "Diversify" udpeget som den art, der er vigtigst for at øge den produktive diversificering af europæisk akvakultur Meagre (Argyrosomus regius), stor amberjack (Seriola dumerilii), pikeperch (Sander lucioperca), atlantisk hellefisk (Hippoglossus hippoglossus), Wreckfish (Polyprion americanus), gråmulle (Mugil cephalus). Andre EU-finansierede projekter undersøger også potentialet for yderligere diversificering af arter, herunder lavtrofiske arter (se AquaVitae (https://aquavitaeproject.eu/). Diversificeringen skal ske under hensyntagen til markedsefterspørgslen og den internationale handel med akvatiske fødevarer.

Alger rummer et stort potentiale, men produktionen i Europa er stadig lav. Kommissionen vedtog i 2022 meddelelsen "På vej mod en stærk og bæredygtig algesektor i EU", det såkaldte EU-algainitiativ (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_6899), som har til formål at frigøre algers potentiale i Den Europæiske Union. I meddelelsen foreslås 23 foranstaltninger, som skal skabe muligheder for, at algeindustrien i EU kan vokse til en robust, bæredygtig og regenerativ sektor, der er i stand til at imødekomme den voksende efterspørgsel i EU. Den europæiske algeinteressentplatform, EU4Algae (https://maritime-forum.ec.europa.eu/en/frontpage/1727), har til formål at fremskynde udviklingen af en europæisk algeindustri og fremme alger til ernæring og andre anvendelser blandt forbrugere og virksomheder i EU.

Akvakulturprodukter tegner sig for 27 % af forbruget af akvatiske fødevarer (akvakultur og fiskeri) i EU. EU's akvakulturprodukter tegner sig for 26 % af dem, der produceres af sektoren for akvatiske fødevarer (udvindingsfiskeri og akvakultur). Andelen af akvakulturprodukter, der forbruges i EU, og som stammer fra akvakultur i EU, er 37,5 % (forsyningsopgørelse, EUMOFA 2022, https://www.eumofa.eu/supply-balance).

Den samlede økologiske akvakulturproduktion på EU-plan i 2020 anslås til 74.032 ton, hvilket svarer til 6,4 % af EU's samlede akvakulturproduktion (økologisk akvakultur i EU, (EUMOFA 2022, https://www.eumofa.eu/documents/20178/432372/Organic+aquaculture+in+the…).

I EU-27 er de vigtigste lande Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien og Polen med 70 % af akvakulturproduktionen.

De lande, der bidrager mest til den europæiske produktion (EØS 39), er Norge (ca. 46 % af den samlede europæiske produktion) efterfulgt af Spanien, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Grækenland. Disse syv lande tegner sig for 90 % af den samlede akvakulturproduktion i Europa. (FAO 2022).

Sammenlignet med væksten i akvakulturen på verdensplan har EU's produktion været næsten stagnerende.

Vækstraten for fiskeakvakultur i EU-27 har siden 2000 været usædvanlig lav, idet fiskeakvakulturen er steget med 1,1 % om året (årlig gennemsnitlig vækst), og bløddyrarter er steget med 2,8 %. Hvis Norge og Tyrkiet medregnes, stiger det samlede beløb til 4 %. På globalt plan er den gennemsnitlige årlige vækst i fiskeakvakulturen på 4,3 %. (FAO, 2022, https://www.fao.org/fishery/en/topic/166235).

Præcisionsakvakultur er en teknologisk avanceret tilgang i akvakultursektoren, der har til formål at indarbejde avancerede værktøjer og metoder til at øge uafhængigheden i overvågningen af både biotiske og abiotiske variabler i anlæggene og dermed fremme en mere effektiv bedriftsforvaltning. Målet er at hæve standarderne for dyrevelfærd, afbøde miljøvirkningerne og forbedre akvakulturanlæggenes økonomiske levedygtighed. Præcisionsakvakultur har til formål at sætte producenterne i stand til at overvåge mere effektivt og dokumentere de biologiske processer, der er forbundet med deres faciliteter, og er kendetegnet ved integration af banebrydende sensorteknologier, statistiske analysemetoder og sofistikerede teknologier inden for kunstig intelligens (AI).