Letland

Type opdrættede arter

Almindelig karpe (Cyprinus carpio), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), havmalle og stør (flere arter).

^{Kilde: 2024, EUMOFA, STECF}

Type produktionsmetode

Akvakulturaktiviteten i Letland er begrænset til ferskvandsopdræt, hvor der blev anvendt andre metoder, for hvilke der ikke foreligger oplysninger, for 98 %, mens resten af produktionen lå på 2 %.

^{Kilde: 2025, EUMOFA}

^{Kilde: 2024, EUMOFA, STECF}

Tendenser (tidligere og fremtidige)

Produktionsområderne og produktionsmængderne i bassiner og recirkulationssystemer (RAS) er steget i de seneste år. De vandrecirkulationsteknologier, der anvendes i produktionen af produktet, er miljøvenlige og ressourceeffektive, fordi produkterne dyrkes i et kontrolleret miljø. Desuden støtte mangfoldigheden af akvakulturprodukter.

^{Kilde: MNSPA}

Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked

• Akvakultur udgør en betydelig del af fiskerierhvervet, men er forholdsvis ny og indtil for nylig hovedsagelig udført med ekstensive produktionsmetoder. I øjeblikket er akvakultur kun forbundet med ferskvandskilder, og der er ingen akvakulturbrug i havkystområderne. Der er imidlertid tegn på interesse for havbrug, navnlig for lokale skaldyrarter.
• Sektorens finansielle resultater svinger, og rentable år stiger med flere års nedgang i produktion og indtægter. Disse udsving påvirkes i vid udstrækning af ændringer i markedsefterspørgslen og -priserne. Den vigtigste produktion og indkomst består af én art, nemlig karpen, som hovedsagelig dyrkes på dambrug.
• 5 af det samlede antal økonomisk aktive er statslige akvakulturbrug, hvis hovedaktivitet er værdifuld reproduktion af fiskearter i naturlige vandområder for at kompensere for skaderne på fiskeressourcerne. Resten er private gårde, herunder bassiner til lystfiskeri. I de seneste år er antallet af damme faldet, mens deres størrelse er steget.
• Fiskeforarbejdningsindustrien i Letland er en veludviklet og lokalt betydningsfuld sektor, der grundlæggende ligger langs landets kystlinje. Der er mange forskellige typer fiskevarer fremstillet i Letland, herunder frosne, saltede og røgede produkter, konserves, spiseklare produkter og konserverede fisk.
• Akvakulturproduktionen sælges på det lokale marked, herunder langt størstedelen af produktionen — ca. 80 % — frisk. Salget af akvakulturprodukter uden for Letland er ikke udviklet, og den eksporterede produktionsmængde er lille.
• Akvakultur i Letland er traditionelt blevet udviklet som en form for aktivitet for individuelle virksomheder, og der er ikke noget initiativ til at oprette producentorganisationer eller brancheorganisationer for at fremme udviklingen af produktion og afsætningsmuligheder.
• Selv om Letland kan beskrives som et land med gode traditioner for at spise fisk, er forbruget af fisk i Letland ikke særlig stabilt og varierer årligt. Det lettiske marked er mættet med en lang række fiskevarer, herunder lettiske fisk og skaldyr samt et stort antal importerede fiskevarer. Den største efterspørgsel i Letland er efter fersk og frosset fisk. Saltede, røgede fiskeprodukter og ikke-steriliseret konserveret fisk efterspørges også af lokale kunder. Forbruget af fiskevarer og dets struktur i landdistrikter og byområder i Letland varierer, idet byområder er fremherskende i landdistrikterne. 

^{Bemærkninger: Eurofisk-MNSPA}

Udfordringer og muligheder

^{Bemærkninger: Eurofisk-MNSPA}

Beskæftigelse og antal virksomheder

78 økonomisk aktive akvakulturvirksomheder beskæftigede 330 personer i 2020  

^{Kilde: 2022, STEFC}

Kabinetsbekendtgørelse nr. 146 af 14.3.2017 om veterinærbestemmelser for akvakulturdyr, produkter fremstillet heraf og deres omsætning samt for forebyggelse og bekæmpelse af visse infektionssygdomme hos akvakulturdyr. 

Findes kun her på lettisk

• Der findes ingen procedure for udstedelse af akvakulturlicenser.
• Anerkendelse fra Levnedsmiddel- og Veterinærtjenesten (FVS): For at sikre overvågning af fremstillingsprocesserne for produkter, der kan markedsføres, i overensstemmelse med veterinær- og fødevaresikkerhedskravene.
• Først registrere virksomheden, hvis der holdes levende fisk på virksomheden, før de tilbydes direkte til forbrugeren.
• Registrering af akvakulturvirksomhed.
• Forurenende aktiviteter, der er godkendt af den statslige miljøtjeneste (SES).
• Der bør indgås en samarbejdsaftale med FVS og dyrlægen om overvågning af akvakulturvirksomheden.
• Tilladelse til opdræt af fremmede arter. 

• Zivsaimniecības tikls (Fiskerinetværk)
• Den lettiske sammenslutning af fiskeopdrættere
• Sammenslutningen af lettiske krebs og fiskeopdrættere (intet websted)