Skip to main content
EU Aquaculture Assistance Mechanism

Kan forbedret ernæring af atlanterhavslaks i ferskvand øge fiskenes robusthed, overlevelse og vækst efter overførsel af havvand?

Description

Tabet af fisk i havvandets (SW) fase af opdræt af atlanterhavslaks er stort, og en stor del af dette tab forekommer i perioden lige efter SW-overførslen. I dette studie antager vi, at forbedringer af foderet i ferskvandsstadiet påvirker fiskenes vækst, overlevelse og robusthed senere i SW. For at teste dette blev lakseparr fodret med fem eksperimentelle diæter i FW ved 12 °C. Ud over en handelslignende kontrolkost blev fiskene fodret med en foder med ændret FA-sammensætning, der havde til formål at være mere som det naturlige foder til laks i FW, en kost med øgede koncentrationer af udvalgte AA/N-forbindelser (methionin, lysin, threonin og taurin), en kost med øgede koncentrationer af methionin og visse B-vitaminer (folat, B12 og B6) og en endelig kost, der kombinerer alle disse potentielle forbedringer. På tidspunktet for SW-overførslen blev robustheden af fisk, der fik de forskellige kostvaner, testet ved direkte overførsel til SW ved tre forskellige temperaturer (8, 12 og 16 °C uden forudgående akklimatisering) samt overførsel til åbne netfolde, mens de blev fodret med en fælles kommerciel kost. Fiskenes vækst og nærliggende sammensætning var ikke forskellig fra den ene fodergruppe til den anden. Alle kostgrupper så ud til at håndtere overførsel til SW brønd, og selv om SW transfer fremkaldte en stressrespons hos fiskene, var dette ikke væsentligt forskelligt mellem de forskellige kostgrupper. Fisk, der blev overført til SW ved 8 °C, havde højere dødelighed, reduceret slimlag og øget forekomst af skalatab og sår, men dette gjaldt for alle kostgrupper. Det kan derfor ikke anbefales at foretage direkte overførsel til SW ved en lavere temperatur end fiskene. Ved de to højeste temperaturer var der visse forskelle mellem grupperne med hensyn til grovheden af grå stær. Bortset herfra viste ingen af de målte sundheds- eller velfærdsrelaterede parametre nogen forskel mellem kostgrupperne, hvilket tyder på, at kontrolfoderet allerede var tilstrækkelig.

Details

Original Author(s)
Sissener, Nini Hedberg
Hamre, Kristin
Fjelldal, Per Gunnar
Antony Jesu Prabhu, Philip
Espe, Marit
Miao, Linghong
Höglund, Erik
Sørensen, Christina
Skjærven, Kaja Helvik
Holen, Elisabeth
Subramanian, Saravanan
Vikeså, Vibeke
Norberg, Birgitta
Remø, Sofie Charlotte
Topic(s)
Dyresundhed og folkesundhed, Dyrevelfærd, Miljøpræstationer
Geographical Coverage
Country-specific
Country-specific
Norway
Date
May 01, 2021
Source