Background information
Type opdrættede arter
Regnbue (Oncorhynchus mykiss), blåmusling (Mytilus edulis), Oyster (flere arter) Arktisk char (Salvelinus alpinus), atlanterhavslaks (laksesalar)og europæisk ål (Anguilla anguilla).
Kilde: 2023, EUMOFA; 2022, STECF
Type produktionsmetode
Ifølge Sveriges officielle statistikker fandt 2 021,96 % af den svenske produktion til konsum udelukkende sted i ferskvand. Der blev anvendt følgende primære produktionsmetoder (både til konsum og udsætning):
Resten er ikke specificeret. dataene foreligger kun i aggregeret form. Sektorens størrelse (produktion og forbrug)
Sektorens størrelse (produktion og forbrug)
Produktion
16.207 TN 48.411 EUR (2021, Sveriges officielle statistikker)
Forbrug af fiskevarer og akvakulturprodukter
22,71 kg pr. indbygger (2023, EUMOFA)
Udsving i forbruget
— 5 % (2023, EUMOFA)
Kilde: 2023, EUMOFA; 2021, Sveriges officielle statistikker
Tendenser (tidligere og fremtidige)
Mange akvakultursystemer er i øjeblikket monokulturer, men produktionen af organismer fra forskellige trofiske niveauer i samme virksomhed er under udvikling.
Kilde: MNSPA
Akvakulturens indvirkning på landets økonomi, fødevaremarked og arbejdsmarked
- Akvakultursektoren i Sverige er stagneret en smule i de seneste år med hensyn til produktivitet og rentabilitet.
- Størstedelen af de akvakulturprodukter, der produceres i Sverige, anvendes til konsum. Regnbueørred, blåmuslinger og rygere tegner sig for den største andel af produktionen baseret på vægt. Akvakultur kan også omfatte udsætning eller yderligere opdræt. Nogle arter produceres også på grund af deres gavnlige miljøegenskaber, såsom toskallede bløddyr, der ved filtrering af vand binder de næringsstoffer, der ellers kunne føre til eutrofiering.
Kilde: MNSPA
Udfordringer og muligheder
- Lovgivningsmæssige krav, der resulterer i komplekse tilladelsesprocesser og lange behandlingstider. Godkendelsesprocessen for akvakultur er ofte langvarig, hvilket anses for at være særlig problematisk, da tilladelserne normalt er gyldige i højst 10 år.
- Egnede akvakulturanlæg, der tager hensyn til miljøet og andre aktiviteter, er ikke blevet identificeret i kommunens overordnede plan i det ønskede omfang.
- Vanskeligheder med at opfylde de eksisterende miljøkrav og virksomhedernes vanskeligheder med at skifte til mere miljømæssigt bæredygtig produktion.
- Forøgelse af akvakulturproduktionen for at imødekomme den lokale efterspørgsel og mindske importen.
- Forbedring af viden om teknisk uddannelse og nye lovgivningsmæssige rammer.
- Mangel på testfaciliteter til udvikling af akvakultursektoren. Der er f.eks. ingen faciliteter, der kan støtte det vigtige skridt mellem forskning og innovation og kommerciel produktion.
- Markedet for indenlandske akvakulturprodukter konkurrerer med billigere importerede råvarer, der fremstilles ved hjælp af metoder, der ikke er tilladt i Sverige.
- Vandmiljøet i Østersøen og i flere andre svenske farvande har flere udfordringer såsom affald, mikroplast, ændringer i vandtemperaturen, eutrofiering og miljøtoksiner.
- Klimaændringerne medfører en stigning i hyppigheden af ekstreme vejrforhold, hvilket udgør en trussel mod akvakulturen i naturlige farvande. Klimaændringerne kan også påvirke landbaserede afgrøder i form af et øget behov for at kunne regulere vandtemperaturen.
- Rovdyr såsom sæler og fugle kan forringe akvakulturens produktivitet. Invasive arter kan også true akvakulturindustrien, f.eks. ved at sprede sygdomme og parasitter.
- Akvakultur har potentiale til at fokusere mere på innovation og ny teknologisk udvikling inden for både landbrug og foderudvikling.
- Markedet har forbrugere, der efterspørger miljømæssigt bæredygtige og økologiske produkter. Merværdi såsom kvalitet, miljøvenlig produktion og god dyresundhed kan øge de svenske akvakulturprodukters konkurrenceevne.
- På det svenske marked er der efterspørgsel efter certificeret og bæredygtigt fisket fisk, da forbrugerne viser en stigende interesse for både lokalt producerede og miljømæssigt certificerede fødevarer. Forskellige typer certificering kan gøre det muligt at differentiere og være en effektiv måde at imødekomme en stigende efterspørgsel på, så det kan være vigtigt, at akvakultur certificeres mere bredt. For at muliggøre certificering er det nødvendigt at forbedre sporbarheden mellem produktionsstadier, således at oprindelsen kan verificeres med den nødvendige præcision.
- Øget interesse for fiskearter, der ikke traditionelt efterspørges, og ved at mindske fiskeriets indvirkning på arter med lav bestandsstatus.
- Vandmiljøer i Sverige giver betingelser for forskellige typer akvakultur med en bred kystlinje og mange søer og vandløb. Desuden er der i det nordlige Sverige overskud af grøn elektricitet gennem vandkraft.
- Forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, rentabilitet og fødevareproduktion.
- Øget forskning i og udvikling af alternative fodermidler for at mindske miljøpåvirkningen og forbedre bæredygtigheden.
Kilde: MNSPA
Multi-annual National Strategic Plans for the development of sustainable Aquaculture
Relevant Authorities
Applicable Legislation
Applicable Procedures
Tjekliste over, hvordan man påbegynder en akvakulturaktivitet (Checklista Vattenbruk — verksamt.se)
Other Relevant Documents
- Fælles strategi for svensk fiskeri og akvakultur 2021-2026 (Strategi för svenskt fiske och vattenbruk 2021-2026 — friska Ekosystem och hållbart nyttjande (havochvatten.se)
- Arbejdsplan for udvikling af den svenske akvakultur 2021-2026 (Handlingsplan för utveckling av svenskt vattenbruk 2021-2026 (havochvatten.se)
National associations and networks
- Matfiskodlarna (Matfiskodlarna — Vi verkar för matfiskodlarna i Sverige)
- De Recirkulerande vattenbrukarna (RECIRKFISK PO — De Recirkulerande Vattenbrukarna Sverige Ekonomisk Förening Producent Organisation)
- Svenskt vattenbruk och sjömat (Svenskt vattenbruk och sjömat (vattenbrukochsjomat.se))
Relevant Websites
Contact Details
Izabela Alias, koordinator for akvakultur
Uploads
Summary in English of the "Published National Strategic Plan on Aquaculture" for Sweden
English