Velfærdspraksis for opdrættede fisk: lakseopdræt som et casestudie

Der produceres hvert år ca. 180 mio. lakseæg (laks og ørred) i Det Forenede Kongerige, hvilket gør fiskeopdræt til den største husdyrsektor efter produktion af slagtekyllinger (FAWC 2014). Fiskeopdræt forventes at vokse eksponentielt i de næste 10 år og forventes at dække over 60 % af den globale efterspørgsel efter fisk til konsum senest i 2030 (FAO 2018). Der er stadig voldsomme problemer i forbindelse med opdrættede fisks velfærd, som skal løses, ikke kun til gavn for opdrættede fisk, men også fordi god velfærd gennem hele livscyklussen bør føre til bedre produktivitet og økonomisk udbytte for landbrugerne. Velfærd er også vigtig under transport, høst og slagtning og vil påvirke produktkvaliteten (fiskenes udseende og fileternes kvalitet). 
Hovedformålet med denne oversigt er at gennemgå det aktuelle tekniske niveau for den nuværende velfærdspraksis for opdrættede fisk med fokus på lakseopdræt som modelart. Opdræt af atlanterhavslaks i bure har været i fokus i de fleste velfærdsforanstaltninger og -praksisser, der hidtil er blevet gennemført. Ved at gennemgå det aktuelle aktuelle stade for laksevelfærd og de operationelle velfærdsindikatorer (OWI), der anvendes inden for lakseopdræt, kan vi identificere områder af potentiel relevans for andre opdrættede arter (f.eks. tilapia og havmalle) samt deres rolle i bedste forvaltningspraksis. 
Denne revision har til formål at danne grundlag for drøftelser om, hvordan sektoren kan indføre bedre velfærdspraksis gennem en bedre forståelse af de centrale spørgsmål hos de involverede parter og/eller indarbejdelse i BAP-standarder. Den vil støtte identifikation af problemer, der skal løses, og muligheder, der skal vurderes i den nærmeste fremtid, og skitsere, hvordan bedre overvågning og præcisionsopdræt af fisk kan gennemføres for at forbedre fiskevelfærden i fremtiden.