Livscyklusvurdering under emballering af havbars og mjørre af markedsstørrelse: nødvendige tilpasninger i retning af drivhusgasneutralitet

Formål: Fisk er en delikat og værdifuld proteinkilde, og akvakultur forventes at levere den nødvendige mængde fisk til rimelige priser. Emballering er afgørende for at bevare akvakulturprodukternes hygiejne, kvalitet og friskhed. Formålet med undersøgelsen var at identificere miljømæssige hotspots i opdrættede havbars og meagre i emballeringsfasen og at undersøge scenarier for reduktion af miljøvirkningerne med henblik på drivhusgasneutralitet.
Metoder: Livscyklusvurderingsmetoden blev anvendt for første gang på tre emballeringsanlæg af opdrættet havbars og meagre i det vestlige Grækenland med henblik på at vurdere deres miljøvirkninger under hensyntagen til mængden af elektricitet, ekspanderet polystyren og andre plast- og emballagematerialer. Desuden blev der udarbejdet forskellige scenarier for energimiks/alternative kilder, genanvendelse og genbrug af emballagematerialer og udskiftning af standardpolystyrenæsker og træpaller med henblik på at foreslå miljøvenlige forbedringer i emballeringsprocessen.
Resultater og diskussion: Konventionel drift af havbars og meagre emballeringsanlæg kræver betydelige mængder energi og emballeringsmaterialer. Faktisk blev elektricitet, kasser og paller dokumenteret som de vigtigste bidragydere til de fleste indikatorer for miljøpåvirkning. Havbarsemballage havde en lidt lavere samlet miljøpåvirkning sammenlignet med meagre på grund af dens mindre markedsstørrelse. Scenarier for minimering af virkningerne resulterede i forskellige grader af reduktion af miljøbyrden for begge arter; der blev imidlertid opnået næsten nul drivhusgasemissioner, når energi fra fotovoltaiske paneler og genanvendelse/genbrug af emballagematerialer blev kombineret med brugen af ikkefossilbaserede kasser og genanvendelige paller. Sådanne let anvendelige tilpasninger af emballeringsanlæggenes konventionelle drift vil bidrage til den overordnede miljømæssige bæredygtighed og til, at slutproduktet kan accepteres bedre af forbrugerne.
Konklusioner: Kort sagt viste metoden til livscyklusvurdering sig at være et værdifuldt redskab til vurdering af miljøpræstationerne i akvakulturemballeringsprocesserne i Middelhavet. Den tjente desuden til at identificere kritiske faktorer, der er direkte forbundet med EU's mål om drivhusgasneutralitet. Miljøvenlig beslutningstagning/strategisk forvaltning i sektoren for emballage til opdrættede fisk vil derfor uundgåeligt være afhængig af alternative energikilder, genanvendelse af emballagematerialer og brug af genanvendelige bølgepap eller lignende ikke-fossilbaserede materialer.