Fiskeri- og akvakulturindsatsen i nødsituationer (FARE) er ofte misvisende eller kan underminere sektorens stabilitet. Dette e-læringskursus har til formål at forbedre kvaliteten af og ansvarligheden i beredskabet og indsatsen i nødsituationer, der...
Dette kursus introducerer det progressive forvaltningsforløb for akvakultur Biosecurity (PMP/AB), som anvender en risikobaseret tilgang til at forbedre akvakultursektorens overordnede bæredygtighed. Den skitserer de begreber og skridt, der er...
Med dette kursus indføres nomenklaturen i det harmoniserede system (HS) for fiskevarer og akvakulturprodukter, der indeholder globale og FAO's internationale handelsinstrumenter inden for fiskeri, såsom præferenceadgang og oprindelsesreglen. Kurset...
Kort projektbeskrivelse: VeriFish er et toårigt projekt finansieret af Horisont Europa, der har til formål at skabe en tilgængelig og dynamisk ramme af verificerbare bæredygtighedsindikatorer til forbedring af kommunikationen og forståelsen af...
Denne udgave viser den blå omstilling i praksis, illustreret ved aktiviteter og initiativer, der ledes af FAO i samarbejde med medlemmer, partnere og centrale interessenter, med henblik på at integrere akvatiske fødevarer i global fødevaresikkerhed...
Baltic MUPPETS giver innovatorer en enestående mulighed for at gøre en mærkbar indvirkning på bæredygtigt muslingefiskeri og produktudvikling og støtte fremtidsorienterede løsninger, der styrker de lokale økonomier og forbedrer økosystemerne i...
Ja, det er muligt, men der er stadig tekniske, tekniske og omkostningsmæssige udfordringer. Den fremtidige udvikling af offshore eller eksponeret havakvakultur vil afhænge af den teknologi, der anvendes til at overvinde de ekstreme forhold i kystklimaet, de logistiske problemer med at tilføre foder og andre input til bedriften, udviklingen af offshorearbejdsplatforme og fjernkontrol af platforme baseret på tingenes internet (IoT) med henblik på at kommunikere og forvalte platformene med optimeringssystemer baseret på kunstig intelligens.
Integreret multitrofisk akvakultur (IMTA) er en type akvakultur, hvor flere akvatiske arter fra forskellige trofiske niveauer (f.eks. fisk, tang, skaldyr eller andre hvirvelløse dyr) opdrættes i umiddelbar nærhed i samme produktionssystem for at forbedre effektiviteten, reducere affald og levere økosystemtjenester såsom biooprydning.
De strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU for perioden 2021-2030 fremmer IMTA blandt andre typer akvakultur, der er mest gavnlige for miljøet og klimaet.
IMTA kan dække mange forskellige typer akvakultursystemer, såsom landbaserede akvakultursystemer (f.eks. damme) og netfoldesystemer (f.eks. kombination af fiskeopdræt med systemer uden for og uden for bunden til toskallede bløddyr og tang). Målet er dog altid at øge den miljømæssige bæredygtighed, den økonomiske stabilitet og den sociale accept inden for en holistisk og cirkulær økonomi.
IMTA-systemer øger akvakulturens bæredygtighed ved at efterligne naturlige næringsstofkredsløb. I disse systemer bliver det organiske materiale, der ikke anvendes af én art, f.eks. fisk, en ressource for andre, f.eks. tang og bløddyr, som bruger næringsstofferne til at vokse. Systemets effektivitet afhænger af miljøfaktorer såsom næringsstofniveauer i området, fødevaretilgængelighed og hydrodynamik.
Der er stadig en række udfordringer i forbindelse med vedtagelsen af IMTA. I henhold til EU-lovgivningen må akvakulturdyr f.eks. ikke fodres med affald, hvilket betyder, at de gældende retlige rammer ugyldiggør modeller, hvor fisk kombineres med visse filterfeederarter og ædelædende arter (lavtrofiske arter som toskallede bløddyr og havagurker), som genanvender næringsstofferne fra fisk, der ikke spises foder og fæces. For at vurdere og bidrage til at tackle disse udfordringer finansierer EU flere IMTA-projekter såsom Astral (https://www.astral-project.eu/) og AquaVitae (https://aquavitaeproject.eu/).
I 2020 nåede EU's akvakulturproduktion op på i alt 1.2 mio. ton til en værdi af 3.9 mia. EUR. På det tidspunkt var de vigtigste akvakulturarter, der blev produceret, havmuslinger (19 % af EU's samlede produktion), regnbueørred (17 %), blåmuslinger (11 %), østers med stillehaj (9 %), guldblankesten (8 %), middelhavsmuslinger (7 %), havbars (7 %), almindelig karpe (7 %) og atlantisk tun (3 %). Disse ni arter tegner sig for 87 % af EU's samlede akvakulturproduktion udtrykt i vægt (STECF 22-17-EU).
