Landespecifikke arrangementer vedrørende fødevarekultur og overførsel af videnskabelig viden — har de indflydelse på fiske- og skaldyrsprodukters indkøbsadfærd?

En positiv opfattelse af akvakulturprodukter er afgørende for at sætte skub i produktionen ved at anvende mere bæredygtige og miljøvenlige løsninger. Forbrugernes opfattelse og deraf følgende købsbeslutninger er imidlertid fortsat ringe forstået. I de fleste europæiske lande er der en tendens til, at forbrugernes opfattelse er temmelig negativ, hvilket forstærkes af manglende viden og vildledende oplysninger fra medierne. Dette menes at have den største indvirkning på det nuværende lave forbrug af opdrættede fisk i hele Europa. Tidligere forskning har vist, at forbrugerne ofte er tilbageholdende med at ændre deres indkøbsadfærd for fisk og skaldyr, selv om de har en solid videnskabelig forståelse af akvakulturprodukter og deres produktionsmåde. I dette studie undersøgte vi, i hvilket omfang landespecifikke sammenhænge og graden af videnskabelig viden bidrager til forbrugernes indkøbsadfærd i hele Europa. Med henblik herpå blev der gennemført interaktive plakatundersøgelser og halvstrukturerede interviews på otte forskellige videnoverførselsarrangementer i tre lande rettet mod 383 deltagere. Anvendelsen af en endnu underudnyttet metode, en interaktiv plakatundersøgelse, understregede behovet for at anvende nye tilgange til at tackle forbrugernes adfærd.
Vores resultater viser, at øget videnskabelig viden ikke i sig selv fører til ændringer i indkøbsadfærden. Opfattelser og indkøbsvaner er meget kontekstuelle og varierer fra kultur til kultur. Dette peger på den stærkt forbundne karakter af den landespecifikke marine fødevarekultur, der spænder mellem individuel bevidsthed, videnskabelig viden og sociokulturelle sammenhænge, hvilket alt sammen gør det muligt at træffe individuelle købsbeslutninger. Vores resultater tyder på, at der fokuseres mere på et produkts bæredygtighed, og at fremhævelse af den igangværende omstilling til en cirkulær økonomi i akvakultursektoren kan være en lovende vej til at fremme mere bæredygtighedsdrevne indkøbsbeslutninger i sektoren for fisk og skaldyr. Vores revisionsresultater sætter også spørgsmålstegn ved, om forsøg på at oplyse offentligheden om mere bæredygtige indkøbskriterier virkelig er nøglen til at fremme mere bæredygtige forbrugsmønstre, eller om vi arbejder ud fra vildledende antagelser, der fører til forkerte tilgange. Det kan konkluderes, at manglen på klare og let tilgængelige oplysninger synes at være den største hindring for social accept af bæredygtige akvakulturprodukter i Europa.